Kære Heidi
Tak for dit spørgsmål om din 6-årige datter, som for en uge siden er begyndt i Før-SFO. Du skriver, at det har været en god overgang, selvom din datter et par aftener har sagt, at hun ikke havde lyst til at komme afsted næste dag. Din datter har nævnt, at hun endnu ikke har nogle venner på den nye skole, og at hun er ked af situationen. Du fortæller, at det særligt er svært for jer om aftenen, når din datter skal sove, hvor hun pludseligt bliver meget overgearet og voldsom overfor dig, og det føles som om, du ikke kan få kontakt til hende. Senest har du oplevet at din datter nev dig, og efter at du begyndte at græde, fortsatte hun, mens hun grinte. Da du senere kunne snakke med hende om episoden, sagde hun ”jeg er psykopat og jeg gør ting, der gør ondt”. Du nævner at din datters far har forskellige diagnoser, og du er bekymret over din datters adfærd og ønsker hjælp til, hvad du kan gøre.
Som du selv skriver, er din datters start i skolen stadig meget ny, og hun har brug for tid til at vænne sig til sine nye omgivelser. Overgangen fra den trygge velkendte børnehavegruppe til en ny gruppe af børn og voksne vil helt naturligt udfordre din datter, og de mange nye indtryk vil til tider være overvældende for hende. Når det er sagt, forstår jeg godt, at du bliver frustreret og bekymret over de svære situationer, når din datter skal sove. Det lyder for mig som om at dét at din datters far har diagnoser, gør din bekymring større. Du nævner ikke hvordan du tidligere har involveret børnehaven i forbindelse med din bekymring, eller om du specifikt er bekymret for, at din datter kan have arvet en psykisk lidelse fra sin far. Men jeg forstår, hvis du kan have den bekymring. Jeg hæfter mig ved, at du beskriver din datters tid i børnehaven som harmonisk, og at hun altid var meget vellidt der. Du skriver også, at pædagogerne i SFO’en fortæller at det går godt, og at din datter klarer overgangen rigtig flot.
Det er vigtige opmærksomheder at have med nu, i denne overgang, hvor din datter er ekstra udfordret. For mig lyder det som om, at din datter har nogle rigtige gode sociale evner, som hun lige nu bruger på højtryk for at tilpasse sig. Jeg synes også, det er vigtigt at være opmærksom på, at din datter møder en masse ældre børn i Før-SFO’en. Det ses ofte i den tid, at børn lærer nye ord og udtryk, som lyder fremmede for forælderen, og som barnet måske stadig ikke forstår betydningen af. En mulighed kan være, at din datter har hørt ordet ’psykopat’ blive brugt i SFO’en og nu prøver det af hjemme. Så det er rigtig godt, at du snakker med hende om de nye ord hun bringer op, og om hvad de betyder.
Din datter er i gang med at danne sig et nyt billede af, hvem hun er i den nye sammenhæng i skolen, hvor hun samtidig går fra at have været én af de store i børnehaven til nu at være én af de små i skolen. Det lyder for mig som om, at din datter reagerer på at være overstimuleret eller overvældet af dagens mange indtryk. Når et barn reagerer voldsomt, hvor det opleves som om, man ikke kan få kontakt til barnet, er barnets nervesystem ofte på spil. Når barnets nervesystem er i gang på den måde, kan hun ikke altid kontrollere det eller forklare hvad der skete bagefter. Det kan være utroligt hårdt for både barnet og forælderen, men er en helt normal reaktion. Når din datter ikke kan svare dig på, hvorfor hun gjorde som hun gjorde, kan det være nærliggende for hende at tage den forklaring om at være psykopat, som hun måske har hørt i SFO’en, fordi hun gerne vil tilbyde dig en forklaring. Det kan være meget skræmmende for et barn at opleve, at det selv er kilden til negative følelser hos forælderen, fordi det truer relationen, som er så vigtig for barnet. Så når din datter niver dig og bagefter griner kan det være et forsvar hun ubevidst sætter op for at passe på jeres relation. I de fleste tilfælde er det ikke et tegn på, at barnet ønsker at grine af sin forælders frustration eller smerte, men et udtryk for at barnet bliver utrygt.
Jeg tænker derfor, om I lige nu kan gøre noget andet, når hun skal puttes? Når din datter er overstimuleret og overvældet ovenpå en dag med mange nye indtryk, er det godt, hvis du selv kan være ekstra rolig og fattet. Din datter vil nemmere kunne falde til ro, når hun kan mærke din ro. Det kan være utroligt svært selv at forblive rolig i en situation, som den du beskriver. Kan I måske gøre noget andet ved sengetid, som skaber en situation, som du selv har nemmere ved at være i? Der findes f.eks. flere gode meditationsapps til børn, som måske kan hjælpe din datter med at finde ro om aftenen. Måske kan du også gøre noget godt for dig selv i løbet af dagen, som giver dig lidt ekstra styrke og ro til at komme godt igennem aftenen og putningen med din datter? Jeg tænker også på, om der kan være små tegn på, at din datter er ved at blive overgearet, som du kan lægge mærke til i løbet af eftermiddagen/aftenen? Her kan du måske trække på din viden fra tidligere perioder, hvor din datter har været overvældet af indtryk. Hvordan ser de første tegn ud hos netop din datter? Nogle gange er det nemmere at hjælpe barnet med at falde til ro, inden det bliver så overgearet, at det er svært at skabe kontakt.
Så, jeg vil foreslå at du det næste stykke tid fokuserer på at gøre, hvad du kan for at hjælpe din datter med at finde ro og tryghed i den tid I har sammen efter skole. Hvis din bekymring over din datters adfærd fortsætter, efter hun har haft god tid til at vænne sig til at være skolebarn, kan det være en god ide at snakke med skolen og høre, hvordan de oplever din datter. Til sidst får jeg lyst til at sige, at overgangen fra børnehave til skole er en ny for jer begge to. Din datter møder nye krav nu i skolen og du møder en datter, som reagerer på nye eller kraftigere måder end tidligere. Måske er der behov for at I skaber nye rutiner, nye hyggelige eftermiddagstraditioner, eller en ny sengetid for en periode, som er tilpasset de nye krav, som I begge to står overfor?
Jeg håber, at du kan bruge mit svar her, og at det kan give dig lidt ro og gå-på-mod til at undersøge, hvordan du bedst kan hjælpe din datter igennem de første svære måneder af skolestarten. Du er altid velkommen til at skrive igen.
Maja Nyström
Psykolog, ph.d.