Hej Else
Jeg er mor til 2. Min ældste er 2 år og 5 måneder . Hun har længe fortalt os når hun skal lave stort i bleen, og går derefter ind på hendes eget værelse. Hun har de sidste 2 måneder også fortalt os, når hun tisser, og beder oftere og oftere om at få ny ble på efter hun har tisset. Vuggestuen har anbefalet os, at vi nu i hendes sommerferie fra vuggestuen. Tager bleen af hende, hvilke vi har gjort.
Hun har nu en dag lavet stort på potten, og en anden dag tisset i potten. Begge gange har hun været pavestolt, og vi har rost hende, og det var en rigtig god oplevelse. Men efter disse to successer, vil hun slet ikke ud og sidde på potten igen. Hun bliver meget utryg og næsten panisk.
Hun var med til selv at hælde hendes leverance i toilettet og trække ud. Hvilke også virkede ok for hende. Vi har indført et klistermærke system, hvor hun får et klistermærke for at prøve, et andet for at tisse på potten og et tredje for at lave stort.
1 Er det normalt at hun bliver utryg efter at have lave på potten?
2 Skal vi stoppe pottetræningen når hun er så utryg?
3 Eller fortsat lade være at give hende ble på, og minde hende om at gå på toilettet?
4 Skal vi lade hende slippe for at prøve, når hun siger nej, selvom vi ikke spørger hende om hun vil eller skal tisse, men bare tager hende i hånden og siger “vi skal lige ud og prøve at tisse”
Håber du kan hjælpe.