Kære "En bekymret mor"
Der kan være mange forklaringer på din datters adfærd, men der er en ting, som jeg hæfter mig ved og det er, at hun ved godt, hvordan man skal opføre sig, hvordan man er social sammen med andre, etc. for det viser hun jo fint, når hun er sammen med andre.
Men når hun er hjemme, så forsøger hun på alle måder, at få jeres opmærksomhed og få jer til at "guide" hende i forhold til hvad hun må og ikke må. Det er et sundhedstegn, at hun ved, at det er hos jer, som hun er tættest knyttet til, at hun skal have denne hjælp.
De fleste børn, der på en eller anden måde er lidt klemte og forsøger, at få deres forældres opmærksomhed, de synes at arbejde ud fra strategien: Hellere negativ opmærksomhed end ingen opmærksomhed.
Når hu ikke tager tøj på, trods talrige opfordringer, så kan det jo være fordi, hun som andre børn i den alder, er optaget af noget helt andet og ikke formår at holde opmærksomheden på påklædning, da det andet hun er optaget af, er meget mere spændende.
Et forslag er, at I sætter jer ved siden af hende, mens hun selv tager tøjet på. Alternativt kan I lave en fordeling, hvor I hjælper hende således, at hun tager fx. underbukser på, så giver du hende en sok på og hun tager så den anden sok på, osv. I giver således skiftevis et stykke tøj på.
Det er fint. at I er opmærksomme på, at råber I, så lærer hun, at det er en måde at agere på. Og bliv ved med at fortælle hende, stille og roligt, hvad hun må og hvad hun ikke må. Og hold fast i det I siger, at I vil gøre, som jeg også fornemmer I gør. Og gør det hver eneste gang. Spring ikke over, selv om I er trætte en dag og føler, at I ikke orker mere. Så hold fast..
Og vær opmærksomme på, at I ikke giver hende for mange valg. Når hun fx står op om morgenen, så undgå at hun skal vælge, hvad morgenmad hun skal spise, hvilket tøj hun skal have på, etc. I skal bestemme det hele i en periode. Det vil minimere konflikterne, for der er ikke noget at være uenige om, når I bestemmer.
Hvis hun råber, snerrer eller kommer med flabede udmeldinger, så kopiere hun formentlig noget hun har oplevet i en eller anden sammenhæng - og som har gjort hende usikker på, om det er noget man må, og så prøver hun lige på jer, om det går.
I den sammenhæng er det også en god idé, stille og roligt at sætte sig ned ved siden af hende, kigge hende i øjnene og spørge, "Hvor har du hørt nogen tale sådan? Sådan taler vi ikke her hjemme hos os."
At være forældre er en udfordring og når vores børn synligt ikke trives, så er det en kæmpe udfordring.
Hvad sker der fx i jeres datters børnehave? Trives hun der? Prøv at snakke med personalet om, de har været opmærksomme på noget.
Til trods for, at hun ikke direkte viser det, så kan hun jo sagtens være jaloux på lillesøster. Hun har måske svært ved at dele jeres begejstring over lillesøster og er i tvivl om, hvor der plads til hende?
Så sørg for, at hun får nogle faste tidspunkter i løbet af dagen/ugen, hvor hun har sin mor/far helt for sig selv. Det er dejligt, at lave noget sammen med hele sin famiie, men det er også rart, at opleve en koncentreret kontakt med en forælder, hvor hun oplever, at hun får den fulde opmærksomhed omkring noget positivt.
Når man har en baby i huset, så oplever man, at man indimellem afviser "det store barn" som ofte ikke er så stor. Det kan derfor være godt, at både det store barn og den afvisende forælder fx ved, vi får tid alene sammen lidt senere, når vi læser godnathistoren.
Håber I har fået lidt nye vinkler på jeres datters adfærd.
Hvis I fortsat føler, at I har brug for hjælp, så kan børnehaven hjælpe jer med kontakt til den psykolog, der altid er knyttet til en børnehave eller I kan tage kontakt til jeres sundhedsplejerske og få hjælp af den vej.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.