Hej
Jeg skriver vedrørende min datter på 3 måneder, som netop har fået konstateret moderat høretab på begge øre.
Dette kom selvfølgelig som noget af et chok for min mand og jeg, da ingen i vores familie har høretab.
Men det som bekymrer mig nu er, at jeg har set at ca 30 % af børn med høretab samtidig har et tilknyttet syndrom. Min sundhedsplejerske har bedt mig om at få hende tilset, idet hun synes, hun virkede urolig i hendes bevægelser .
Min praktiserende læge synes dog ikke, at han finder noget unormalt ved hende.
Hun har fra starten og græder stadig meget og kan også tit finde på at begynde at skrige uden synlig grund. Af udseende og ved umiddelbar syn ligner hun også en helt normalt lille pige, men det som jeg går og spekulere på er, om der er nogle syndromer med høretab, hvor man først senere ser at udviklingen går i stå/tilbage f.eks rhetts syndrom? Og vil det være muligt at teste for disse allerede nu?
Jeg er meget bekymret og hele vores hverdag er gået helt i stykker, så håber på, at du kan give lidt klarhed…