Kære "en ulykkelig mor"
Jeg kan godt forstå din frustration, opdragelse kan være en meget svær opgave.
Men jeg kan også se ud fra din beskrivelse, at der sker meget store ændringer i din søns liv, så store og så mange, at det gør ham utryg og det kan fint forklare, hvorfor han reagerer, som han gør.
I skal have endnu et barn (hvilket han kan undre sig over, nu I har ham...) I skal flytte (hvorfor det, når I allerede bor et rart sted, som han kender og føler sig tryg i?) han skal I fritidshjem (og sige farvel til den kendte hverdag i børnehaven - og der er altså mange store børn og få voksne på et fritidshjem, hvilket gør det til en stor "mundfuld" at sluge).
Samtidig er han i en alder, hvor det er forventeligt, at han prøver grænser af, for hvad man må og hvad man ikke må. Det er i denne alder, han skal lære, hvad der er acceptabelt og hvor grænserne går i jeres familie.
Som du selv beskriver, hvis I ikke er tydelige og virker usikre i det, I siger, vil han hurtigt aflæse det på jeres kropssprog. Og oplever han, at han ved plageri, kan flytte disse grænser, så er det noget, som han helt naturligt vil forsøge at udforske, for hvor går grænsen helt reelt?
Det får den konsekvens, at hans reaktioner af jer helt naturligt opleves som blivende mere og mere voldsomme, - og han vil blive ved, indtil han føler sig sikker på, at her er grænsen. Jeres søn er kvik, når han kan gennemskue, at I opgiver på et tidspunkt, hvis bare han bliver ved længe nok, så er der "en belønning".
Hans hysteriske anfald er et udtryk for fortvivlelse og afmagt. Derfor er det vigtigt, at I guider ham og fortæller ham helt præcist, hvad I forventer af ham. Og frem for at skælde ud, så fortæl ham hvor meget I holder af ham og fremhæv gerne alt det han er god til, som "Hvor var det et flot bord du dækkede, da vi skulle spise" el. "Hvor er du sød, når du spiller bolden til X, så han også kan være med til at spille bold".
Det er vigtigt, at I vælger jeres kampe nøje. Hvis I ikke har overskud eller energi til det, så skal I ikke begynde, for så vil I typisk give op undervejs i diskussionen.
Frem for I starter med et "nej", der så ændres til et "ja", når han har plaget, så er det okay, at I engang imellem siger til ham, at I lige skal tænke jer om, før I svarer - og så skal han selvfølgelig have et svar efterfølgende, men først når I lige har overvejet hans spørgsmål.
Og så skal I holde fast i den beslutning I i første omgang traf, da han ellers igen vil få oplevelsen af, at dårlig opførsel bliver belønnet.
Det er en god idé, at I fortæller ham, hvad han må eller hvad I forventrer af ham, istedet for at skælde ham ud. På den måde giver I ham en masse "ja"´er frem for "nej"´er og det giver en bedre stemning og en mindre trodsig dreng. Sig fx til ham "Jeg vil gerne have, at du sidder stille ned på stolen, mens du spiser og når du er færdig, må du gerne gå ud og lege igen."
Og når han plager om slik, legetøj, etc., så overvej et øjeblik hvad han må få eller ikke må få og meddel så svaret ved fx at sige "Ja, den er rigtig fin. Den kan du få som fødselsdagsgave/julegave, så det skal du huske at ønske dig. Hvordan kan jeg hjælpe dig med det?" På den måde fortæller I, at I anerkender, at den vil han gerne have og I vil gerne hjælpe ham med at få den.
Det kan være meget fristende for en 5-årig, der er træt efter en lang dag på fritidshjem og komme med på indkøb, hvor slik og andre søde sager frister fra hylderne. Når han I disse situationer plager om fx slik, så sig: "Vi kan købe den til fredagsslik, så kan du få den på fredag" eller hvornår I spiser slik. Eller "Ja, den er lækker, men vi har allerede slik hjemme, som vi skal spise på fredag. Men er du sulten, så kan du få en bolle/en banan/" eller hvad du evt. har med i tasken.
Måske er det en god idé, at I som forældre sætter jer sammen og finder frem til et par ting fra hverdagen, som I synes er vigtige, at få rettet op på som det første. Vælg et par ting som I vil arbejde med, så I ikke har for mange ting på en gang, fx at I skal spise aftensmad sammen. Og er I voksne enige om, at det er det, I vil, så sæt jer ned med jeres søn og fortæl ham, at det har I besluttet og fortæl ham helt præcist, hvad I forventer af ham.
I skal overveje, om I med fordel vil kunne tage en snak med jeres sundhedsplejerske, om de udfordringer I har lige nu omkring opdragelsen. Selv om det er længe siden, I sidst har set sundhedsplejersken, så vil I møde hende igen, når jeres søn starter I skole, men har man som forældre usikkerheder omkring børn før skolestart, så er man mere end velkommen til en snak med sundhedsplejersken. Så ring evt. og få en aftale.
Ved at være tydelige, fastholdende i de beslutninger I engang har taget og være tydelige i de forventninger I har til jeres dreng, får I en mere tryg dreng. Og så er faste rammer, regler, rutiner med til at give ham tryghed i hverdagen. Hvis I er rolige og taler positivt om alt det nye, der skal ske, hjælper I jeres søn med at tackle de forskellige forandringer, der ligger forude i den nærmeste fremtid.
Held og lykke med det hele!
Venlig hilsen
Nishani Pedersen
Sundhedsplejerske