Kære ”Lille mor”
Det er ikke ualmindeligt, at 3-årige børn afprøver forældrene i forhold til, hvad der kan lade sig gøre.
Det er en naturlig del af børnenes udvikling. Som forældre skal man hjælpe barnet til at begå sig i- og lære om den verden, de lever i. Det starter i hjemmet og i familien, og det børnene lærer her, bringer de med sig ud i livet.
Sørg for at der i hverdagen ikke er for mange ting, I som forældre siger nej til. Hvis I konstant har brug for at sige ”nej” til jeres datter, må I prøve at omorganisere jeres hjem eller overveje jeres regler i hjemmet.
Børn kan ikke forstå for mange ”nej`er”.
Udvælg vigtige områder for jer og jeres datter, så hun ikke selv kommer galt af sted, eller gør skade på fx sin lillebror.
Resten må I prøve at organisere jer ud af. Hvis det drejer sig om ting, hun ikke må røre, så flyt det væk eller overvej, hvor vigtigt det er, om hun rører det eller ej. Eller hvis det handler om hendes tøj, og hvad hun vil have på, så overvej hvor vigtigt det er, at jeres mening bliver ført igennem.
Med andre ord, vælg med omhu hvilke kampe I vil tage med jeres barn.
Når I siger ”nej”, skal I vise, at I mener det, både med krop og sjæl. Rejs jer op og bevæg jer over til jeres datter, så I er i øjenhøjde med hende. Tal tydeligt og hold øjenkontakt med hende, så I er sikre på. at hun hører og forstår, hvad I siger.
Se bestemt ud i jeres ansigtsudtryk og vis med jeres kropssprog, at I mener, det I siger. Giv barnet små, korte og letforståelige forklaringer på, hvorfor I siger nej. Nogle gange kan begrundelsen blot være: ”-fordi det bestemmer de voksne”.
Vær opmærksom på om jeres datter evt. kan have en hørenedsættelse, måske pga. væske eller infektion i øret. Hvis det er tilfældet, kan det betyde, at hun har svært ved at høre, hvad I siger. Så her er det igen vigtigt, at I sidder lige overfor hende, når I taler sammen.
Og hvis I oplever, at hun skulle have disse hørevanskeligheder, skal I henvende jer til jeres praktiserende læge.
I forhold til at I oplever, at jeres datter ikke er så sød ved andre børn, er det igen jer som forældre, der skal lære hende at omgås andre. I skal selvfølgelig være opmærksomme på, at det kan være svært for hende, at hun har fået en lillebror, hun skal dele forældrenes opmærksomhed med. Men det fritager hende ikke for, at hun alligevel skal lære at være sød og varsom i samværet med lillebror eller med andre børn.
Og man kan ikke lade en 3-årig alene med en lillebror. Der skal altid være forældre sammen med børnene, netop for at passe på børnene og lære den store at omgås lillebror på en ordentlig måde.
Måske kan dette give jer nogle ideer til, hvordan I tackler jeres datter.
Held og lykke med det
Venlig hilsen
Bente Sylvest-Johansen
Psykolog og sundhedsplejerske.