Kære panel
Jeg håber I kan hjælpe mig, for jeg aner snart ikke mine levende råd. Jeg er mor til en dreng på snart 4 år og en dreng på 12.
Forhistorie: Da jeg var midtvejs i min graviditet med den yngste, blev jeg involveret i mit livs mareridt. Det omhandlede ikke mig direkte, men mit ældste barn, og derfor blev jeg 3. part i en sag, hvor jeg skulle passe på min dreng. Det medførte at jeg var i alarmberedskab døgnet rundt, både under graviditeten og efterfølgende.
Min yngste kom til verden ved en traumatisk fødsel. Alt gik galt. Han blev taget ved akut kejsersnit, kunne ikke komme ud af min mave, inhalerede mekonium og blev skilt fra mig med det samme efter fødslen, da han blev indlagt på neonatal. Jeg så ham og holdt ham først dagen efter. Ugen efter blev vi udskrevet.
Men sagen, der omhandlede min store dreng, kørte stadig og vores hverdag blev fyldt med stress, krav og diverse besøg og møder med flere instanser. Sagen kørte i 3 år. Jeg endte med at gå helt ned med stress og en svær depression. Min lille søns far kunne ikke rumme det, og vi endte med at gå fra hinanden efter et år. Vi har et fantastisk samarbejde om vores søn og har altid haft det. Heldigvis for det.
Så til sagen.
Min lille dreng har altid været “vågen” og observerende. Fin øjenkontakt altid, god udvikling og han er en kærlig og dejlig dreng. Siden han blev 2 år, har han været ekstremt hyperaktiv. Kravler på væggene og er over alt. Vuggestuen bemærkede det samme og ligeså børnehaven. Hans søvnmønster var også forstyrret og han har ikke sovet til middag siden han var knap to år.
Han er frygtløs og nysgerrig, og stikker af så snart han kan. Sidste sommer kunne jeg hverken være ude eller inde med ham. Udenfor stak han af konstant, og indenfor kastede han ting ud ad vinduerne, når de var åbne, som de ofte var i 30 graders varme. Det var alt, der røg ud.
Han har fået et ekstremt voldsomt temperament. Hvis tingene ikke går efter hans hoved, så tænder han af. Tit vil han én ting og får han det sådan, bliver han stiktosset og vil det modsatte.
Han er sensitiv og bliver hurtigt overstimuleret. Og så starter cirkusset. Skrig, skrål, kasten med ting, river mig i håret, rusker mit hoved, slår på tv’et, på mig, på sin bror og gør alt det han ved, han ikke må. Jeg forsøger at berolige ham ved at snakke med ham, sætte ord på hans følelser og holde om ham, men det har oftest den stik modsatte effekt.
Han søger grænser og jeg har forsøgt alt hvad pædagogerne i børnehaven råder til – bl.a. at fortælle hvad han gerne må i stedet for hvad han ikke må undgå ordet “nej”, anvise andre ting. Lige lidt hjælper det.
Jeg har gået til kranio sakral terapi med ham det sidste halve år. Terapeuten gør hvad hun kan, men 9 ud af 10 gange, tonser han rundt på briksen og nægter at ligge stille. Men det hjælper, når det lykkes.
Han er langt foran motorisk men bagud sprogligt. Til trods for det, har han ingen problemer socialt i børnehaven, fungerer fint med de andre børn og er generelt glad for sin børnehave.
Men jeg er bekymret.
Jeg har intet netværk til at aflaste. Mine nærmeste er enten kronisk syge – eller døde. Jeg er stadig ikke kommet ovenpå ift stress og depression, og nu har jeg en belastningsreaktion oveni, da jeg har fået en erhvervsskade og er alene med de to børn.
Det er virkelig en udfordring for mig altid at være den rummelige mor, der klarer ethvert følelsesudbrud med ophøjet ro. Og jeg er så ked af det. Jeg føler mig mere og mere magtesløs og ked af det over ikke at kunne hjælpe min lille dreng, når han har det svært. Og jeg er så ked af det, når jeg kommer til at reagere med vrede, for det fordrer ingenting.
Jeg har ham i en 9-5 ordning med hans far. Jeg har de 9 dage sammenhængende. Samværet med far skal øges på et tidspunkt, men pt. er det ikke muligt.
Jeg har forsøgt at læse mig frem til råd i andre lignende læserbreve, men modsat de fleste, har jeg ikke en lille ny bror eller søster, som jeg kan læse, er tilfældet i de fleste andres historier. Derfor skiller min situation sig lidt ud.
Min lille dreng er foruden alt det ovenstående, en kærlig, sød, dejlig, sjov og kvik dreng og jeg knus-elsker ham og vil gøre alt i hele verden for ham.
Jeg håber sådan at I kan hjælpe mig.
De bedste hilsner