Kære Else
Jeg håber du kan komme med et par fif til min mand og jeg vedrørende vores datter på 27 mdr.
Undskyld den lange mail……
Vi syntes vi har rigtig mange udfordringer med hende lige for tiden, og vi syntes ikke de løses, ligemeget hvad vi gør.
Vores datter er som sagt 27 mdr, hun skal være storesøster om 1 måned og virker pt ikke påvirket af det, da hun godt nok forstår noget med en baby. Men nogle gange er det mor der har den i maven og andre gange julemanden- så jeg tror ikke helt, hun ved, hvad der vil ske inden for kort tid.
Så vi ser ikke denne faktor som værende grund til de mange kampe vi har- men hvem ved.
1. Jeg (mor) har puttet vores datter de sidste 2 mdr, da vi er igang med ombygning og farmand har arbejdet på hus hver eneste aften.
Det giver jo nu bagslag, for nu må far overhoved ikke putte og hvis vi forsøger går hun helt i opløsning.
Det er her vores første problem, som er: Hvordan Søren får vi indarbejdet, at far igen kan putte??
Jeg forsøger at sige, at far sagtens kan læse og støtter op om det, men det virker ikke.
Nu er vi nået til, at vi begge går ind og putter hende, men hun er virkelig ikke tilfreds med, at far er der, og det er meget svært at få hende til at acceptere og sove.
2.
På det sidste er hun begyndt at slå og rive meget.
På trods af at det kun er mor der må putte, så ender det ofte med, at jeg går derfra i vrede:
Vi læser historie, snakker lidt og jeg slukker så lyset og sidder ved siden af hende.
Jeg må ikke gå, før hun sover, men der går som regel ikke mere end 10-15 min.
Men nu er hun begyndt at blive ond ved mig. Når jeg slukker lyset vender hun sig pludseligt om og enten slår eller river mig. Jeg siger stop, men hun fortsætter bare.
Det ender med jeg siger godnat og går, og hun falder i søvn efter meget kort tid – græder ikke, men ligger sig bare tilfreds til rette og sover.
Alt i alt drejer alle vores “problem episoder” sig i bund og grund om, at hun ligesom tester os og kører os helt ud til kanten.
3. En anden episode er aftensmaden. Hun begynder pludselig at sidde og spytte. Vi siger pænt stop, men hun smiler og fortsætter. Fortsætter og fortsætter.
Jeg må indrømme jeg er lige ved at gå op i en spids, for hvad Søren gør man, når de bare ser luskede ud og fortsætter, ligegyldigt hvad man siger?
Det ender hver gang med, jeg må tage hende fra bordet (mens hun stadig sidder og spytter) jeg stiller hende ud i vores mellemgang, der er mørk. Hun fortsætter stadig med at spytte, og jeg kan intet gøre.
Hvad Søren gør man i sådan en situtation?
Jeg er jo totalt magtesløs. Og hvis det er far, der gør ovenstående, er han lige så magtesløs.
Man bliver rasende, vores lille søde pige, der udvikler sig mere og mere til en lille forkælet prinsesse.
Jeg syntes vi sætter grænser, men måske ikke nok. Jeg siger nej, og forklarer hvorfor hun ikke må diverse ting, men til tider gir jeg også op, og, siger ok til at hun f.eks må se lidt mere tv osv osv. Men jeg syntes jo heller ikke, man skal sige nej til alt, bare for at sige nej.
Hun er også begyndt at være grov mod legekammeraterne. Man skal hele tiden være opmærksom på hende, når de leger, for er der nogen der nærmer sig mig, så får den een over nakken, og er der nogen der kommer for tæt på hende, når det ikke lige passer hende, så får de også en. Alt er “min”, og hun vil ikke dele.
Til sidst: hun er jo også meget andet, end den her lille tyran jeg beskriver.
Hun er sød, glad, livlig, sover fint, hører generelt efter, når man taler til hende, krammer og kysser, taler en hel del og kan virkelig gøre sig forståelig med næsten alt. Nogle enkelte babyord vi ikke altid forstår.
Hun opfører sig altid 100% eksemplarisk, når hun er hos mormor og morfar, både bare for et par timer eller hvis hun overnatter der.
Er glad i vuggestuen og opfører sig også pænt dernede lige indtil mor kommer!
Lidt turbulens derhjemme pga ombygning, men hun har stadig haft os og alle hende ting.
Sikke en historie.
Håber du kan sige noget klogt 🙂
Mange hilsner