Hej Helle.
Min søn på 5 måneder er lige blevet testet for mælkeallergi. Resultatet fra blodprøven var på 1,7 og børnelægen informerede os om, at et resultet over 1 er tegn på mælkeallergi.
Men jeg kan bare ikke forstå, at hvis min søn skulle have mælkeallergi, hvorfor han så kun har problemer med sin mave om natten efter kl 02. Her begynder han pludselig at græde, mens han stadig har lukkede øjne, trækker benen op til maven og sparker uroligt rundt i sengen.
Nogle gange kommer der en prut eller to, men det får ham ikke til at falde til ro igen.
Forsøger jeg at give ham sutten og berolige ham i sengen begynder han at græde endnu mere. Det eneste der hjælper, er at lægge ham til brystet, hvor han dog ikke drikker ret meget, før han falder i søvn.
Det pudsige er også, at hvis jeg begynder at snakke til ham, så han vågner helt op, så stopper han med at græde og ser blot en smule forvirret ud. Jeg plejer herefter at sidde med ham og vugge ham indtil han sover igen.
At han “vågner” grædende og er urolig i sengen fortsættet indtil vi står op mellem 6 og 7.
Resten af dagen ser han ud til at trives. Han tager fint på, har afføring 1-2 gange om dagen og sover roligt i sin barnevogn.
Hvis min søn havde mælkeallergi, ville han så ikke også være utilpas om dagen? Eller er der tilfælde, hvor børnene kun har symptomer om natten?
Jeg har tænkt, at han måske sluger en masse luft, når han sover og at det selvfølgelig gør ondt at få det igennem tarmsystemet. Kunne det være en forklaring på hans maveproblemer om natten?