Kære Tina.
Tak for henvendelsen. Efter din beskrivelse lyder det som om at din datter har børneeksem, det man i lægesprog kalder atopisk eksem.
Men jeg har svært ved at vurdere sværhedsgraden og dermed behandlingsbehovet for din datter. Jeg er ked af, at jeg ikke kan give dig en mere præcis vejledning, men vil anbefale dig atter at tale med hudlægen om behandlingen og forelægge ham/hende de problemer, du skriver om til mig.
Jeg kan desuden henvise til www.sundhedsplejersken.dk, hvor du kan søge på atopisk eksem og finde flere gode artikler herom. Du kan også på www.sundhed.dk under rubrikken sygdomsbeskrivelser finde en grundig gennemgang af sygdommen.
Med venlig hilsen
Niels Michelsen
Læge, PhD specialist i børnesygdomme