Hej
Jeg er en mor til fire. 3 af dem er piger og så kom den længeventende dreng, som den 4. i flokken. Han er 17 måneder gammel.
Han er født til tiden. Normal fødsel. Han har været meget hurtig. God til at skabe øjenkontakt, ligge på maven, mumle, kravle og kom op at gå uden hjælp som 9 måneder gammel.
Han plejer at vil lege, tumle, grine og i det hele taget meget nysgerrig.
Når hans søstre kom hjem fra skole og børnehave, så løb han hen til døren, meget glad og udviste stor interesse.
Men interessen var også stor for ham 🙂
Han var glad for sange og børnerim på tv, og det havde jeg ofte tændt i baggrunden, mens vi legede.
Da så “Danmark lukker ned” i marts måned, får tv desværre til at fylde meget mere, idet at vi lige pludselig stod med onlineundervisning (både min mand og mig), skriftlige opgaver, enormt meget læsning, eksamener, og samtidig to af de andre pigers lektier osv…
Det var sååå stressende og hårdt.
Min dreng blev faktisk underholdt af børnerim og sange på tv’et, stort set det meste af dagen 😊
I dag er han 17 måneder gammel, og jeg synes han er en hel anden dreng. Altså han er stadig meget dygtig, kan lege, elsker at være ude, griner meget med os osv. men øjenkontakt er næsten umulig. Han vender hovedet, og vil ikke. Det er meget sjældent, at han vil.
Han går ikke i dagpleje endnu, fordi vi nåede ikke at køre han ind, inden situationen med corona opstod.
Derfor havde vi i samarbejde med dagplejeren og pædagogisk leder aftalt, at det først skal blive efter sommerferien. Og det er det, vi er i gang med nu. -at køre ham ind. Han er meget ked af det, når han bliver afleveret, og græder også, når vi henter ham. Han søger trøst, men stadig afvisende over øjenkontakt.
Han reagerer ikke på, når man kalder på ham.
Men han reagerer fint på lyde og leg, især hvis det er lege bestående af sang og klappe hænder. Han har ikke noget sprog endnu.
Han er godt klar over, når han laver ballade. Dvs. nogle gange går han hen, og slår på spejl, når jeg så siger “Nej Emil, det må du ikke, nej nej” så stopper han også. Og hvis han virkelig er i drillehumør, stopper han, og løber væk, men kommer tilbage og gør det igen.
Han er godt klar over, at han ikke må.
Når han leger med legetøj, går det meget fint. Han leger meget bredt, altså både med køkkenting, Lego, kører rundt med vognene osv., men elsker simpelthen, når han kan dreje på noget. Dvs. han vender alt om, barnevogne, cykler, vogne, og drejer på hjulene.
Han spiser og drikker fint. Han er ikke kræsen.
Men jeg er alligevel meget bekymret.
Kan der være noget galt med min søn?
Har tv’et ødelagt ham? Hvorfor vil han ikke reagere, når man kalder på ham, eller når jeg søger øjenkontakt med ham? Hvad kan jeg gøre?
Det gør virkelig ondt på mig, og jeg føler mig skyldig, over at han pludselig ikke reagerer mere, som han gjorde før.
Jeg føler, at jeg skulle have prioriteret mit barn, fremfor min uddannelse. Men jeg var ikke klar over det, hvor meget han var overladt til fjernsynet, mens vi studerede online.
Med venlig hilsen