Hej fagpanel
Vi har en skøn datter fra januar 2011, som altid har haft problemer med søvn.
Vi forsøgte, da hun var 3-3,5 måned, at sætte ind med en god rytme til natten og lære hende at falde i søvn selv. Hidtil har hun været ammet i søvne. Men da jeg som mor havde brug for lidt frihedaflastning, måtte vi i gang med det.
Men efter ca. to meget lange måneder hvor det hver aften endte i gråd og to meget frustrerede forældre, hvor sundhedsplejersken ikke havde flere muligheder til os, stoppede vi og vendte tilbage til at amme i søvne.
Nov. 2011 startede hun dagpleje. Og efter der gik det fantastisk i ca 1,5 mdr. Det var en hel anden baby som faldt i søvn efter kys og kram og meget få gange var vi inde. Hun var også en hel anden baby i dagtimerne. Og for første gang i et år fandt jeg moderkærligheden frem i stedet for at se hende som et irritationsmoment i vores liv.
Dette ændrede sig drastisk efter jul. Og vi var tilbage til gråden. Og sådan har det været lige siden.
For ca. en måned siden fik vi nok. Vi kunne ikke mere. Havde ingen overskud i hverdagen til fuldtidsjob, hinanden og ikke mindst hende! Så vi valgte at tage hende ind i vores seng. Vi ligger os sammen med hende om aftenen. Og så sover hun inden for 1 time. Nogle gange hurtigere.
Nu er vi nået dertil, hvor hun skal sove selv igen. Men må ærlig indrømme at udsigten til gråd igen er ikke tiltalende.
Vores lille pige er en pige med krudt i rumpen og hun sidder ikke stille et øjeblik. Hun begyndte at gå, da hun var 9 mdr. Og har altid været forud i udviklingen.
Så snart vi når aftentid, finder hun en indre energi frem og viser bestemt ikke træthedstegn.
Vi er herhjemme meget frustrerede. Det sætter mange begrænsninger i vores hverdag, at hun ikke kan falde i søvn, hverken i dagtimerne (det dog blevet bedre efter start i dagpleje) og slet ikke til aften. Vi afstår helt fra at tage ud om aftenen, da det kun ender i gråd. Eller også får hun lov at være vågen.
Vi tilstræber os på, at hun sover ved 20-tiden normalt. Hun står op kl. 6.15 hver dag. Og sover fortsat 2 lurer, idet hun ikke kan holde til at være vågen fra 6.15-12 uden at blive træt, sur og grædende.
Håber I kan hjælpe os med at komme videre og få hende ind i sin egen seng og falde i søvn selv.
For lige nu kan vi slet ikke se en ende på det og ikke mindst ønsket om en bror eller søster til vores guldklump.
Hilsen en frustreret mor