Hej!
Vi er et par frustrerede forældre til en dejlig dreng på snart tre til sommer.
Vores søn har altid haft et hidsigt temperament. Vi har haft mange kampe med ham i gennem tidens løb nogen gange også, hvor jeg har tænkt, er det normalt at et barn opfører sig så selvstændigt, når de ikke engang er fyldt et år? Fx da han var otte måneder kastede han sig ned på gulvet og slog hænderne i gulvet, mens han græd, fordi jeg sagde nej til ham, fordi han pillede i en stikkontakt. Han har altid været god til at udtrykke sig og været god til at tale. Talte i korte sætninger da han var halvandet år, og derefter er det bare gået stærkt med sproget. Så han kan ikke være frustreret over ikke at gøre sig forståelig.
Problemet er, at han har haft meget tendens til at slå i en meget lang periode (et års tid), det er ikke helt slut, men i bedring. Det er som regel, når vi siger ’nej’ eller ’lad vær’ til noget. Nu er det nye så at spytte os i ansigtet eller spytte ved spisebordet, når vi spiser – ja faktisk på alle tidspunkter, måske når han er træt, ikke gider spise mere, eller når han vil have opmærksomhed.
Det er bare blevet et kæmpe problem nu, da han også gør det i vuggestuen. Han spyttede en pædagog i hovedet i sidste uge. Jeg har prøvet at ignorere det. Først ved at sige ’Lad vær, jeg vil ikke have at du spytter’, anden gang det sker, siger jeg ’Lad være’, ellers vil jeg ikke tale med dig, og når det så sker tredje gang, ignorerer jeg hans spytteri.
Hans far gjorde det samme. Det virker nogle gange og andre gange ikke. Nu har jeg bare mistet tålmodigheden. Jeg bliver edderhidsig og tager ham væk fra bordet, når vi fx spiser og siger, at han skal gå væk, når han spytter.
Det ender selvfølgelig i gråd. Jeg har også taget hans elskede sut fra ham, som straf når han spytter, men det ender også i gråd og skrig. Så min teori er nok, at det er bedst at ignorere ham, som vi har prøvet tidligere.
Men kan ikke rigtigt finde ud af, om det er rigtigt. Jeg forstår ikke, hvorfor han er så uvoren. Der er ikke andre i vuggestuen eller i børnehaven, som spytter, så vi forstår ikke, hvorfor han skal gøre det, når vi bliver så gale.
Det skal tilføjes, at vi venter barn til september, men han virker meget glad for det og glæder sig. Han skal starte i børnehave om 14 dage, og der håber jeg så, at det vil blive lidt bedre. Men ellers ved jeg ikke, hvad vi skal gøre.
Det er pinligt, for han gør det også, når vi er ude at spise.
Vi har talt med vuggestuen om det, og de tager ham væk fra bordet, når han gør det.
Kan du hjælpe os med et godt råd, vi er bare så frustrerede over det? Og jeg har svært ved at styre mit temperament, når han gør det.
Kærlig hilsen
Louise