Hej
Jeg er en meget frustreret mor til en dreng på knap 4 år.
De siger I børnehaven, at han slår de andre børn umotiveret.
Det samme problem har vi derhjemme, hvor han slår sin storebror, og en dag vi gik tur I gågaden slog han ud efter en dreng på samme størrelse som ham selv og denne gang var det ikke, en han kender.
Jeg skælder ham selvfølgelig ud, når han slår og det samme gør de I børnehaven, men så kommer problem nr. 2.
Han reagere ikke, når vi siger nej eller hold op. Han kigger på os og fortsætter. Jeg har prøvet at sende ham på værelset, men har ikke indtrykket af, at han tager det som en “straf”.
Når vi f.eks. læser godnathistorie og han driller storebror eller bliver ved med at snakke, sender jeg ham på værelset og han går derind uden at protestere.
Storebror har aldrig opført sig på denne måde.
Har I en idé til, hvad vi kan gøre for at få ham til at forstå, at det er os, der bestemmer?
Har I en idé til, hvordan vi får ham til at lave være med at slå efter andre børn?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen