Hej
Min mand og jeg har en glad lille dreng på 2 ½ år, han er en fantastisk lille gut, Søren, og trives godt. Han taler meget og har efterhånden et stort ordforråd, og han trives godt i vuggestuen. Han har et meget stort temperament, som bl.a. slår sig ud i store kampe om sutten.
Det mit spørgsmål går på er håndteringen af følgende. En typisk morgen hjemme hos os, da er enten min mand eller jeg alene med ham (da den anden er taget afsted tidligt for at kunne hente Søren tidligt).
Nogen gange ser Søren lidt fjernsyn inden vi skal afsted, så man lige kan blive færdig selv. Jeg siger så til ham et par gange, for at forberede ham, at nu skal vi snart afsted i vuggestue Søren, men når man slukker, så begynder han at spørge efter sutten, som han er meget glad for, og det bliver værer og værer, hvis han ikke får den. Han bliver så ulykkelig og rasende og jeg kan nærmest ikke holde ham/trøste ham eller aflede ham.
Det der er mit spørgsmål er, hvordan kan jeg undgå, at vi havner i den situation, jeg synes han er for gammel til at have sutten udover, når man skal sove eller slår sig eller ligenden, men omvendt er det en forfærdelig afsked vi får med vores ellers hyggelige morgen.
Det skal siges, at Søren også tit er ked af det, når enten far eller jeg går fra ham om morgenen i vuggestuen, selvom han har gået der siden han var 1 år gammel, så jeg tænker at han allerede når vi skal forlade hjemmet har brug for trøsten af sutten fordi han ved, hvad der snart skal ske. Det skal siges, at de også i vuggestuen har mange kampe med Søren og sutten, derhjemme er det som regel ikke det store problem om eftermiddagen og i weekenden.
Tak for hjælpen.
med venlig hilsen