Kære BV.
Tak for din fine beskrivelse af jeres dejlige dreng. Jeg tænker, at det vil være en god idé, at I får afklaret forskellige ting omkring jeres søns manglende sprog. Og så har jeg lidt ideer til ting, som I kan gøre her og nu.
Vi er jo en brevkasse – og vi kan i sagens natur ikke gøre det, som fagfolk kan, der får jeres søn i hænderne og kan se og høre ham, og måske er med i hvordan han gebærder sig i det daglige.
Jeg tænker, at I allerførst må have afklaret, om jeres søn hører, som han skal. Der kan være børn, som har områder af lyde, de ikke kan opfatte. Og så bliver der problemer med sproget, simpelthen fordi de ikke kan høre lydene, de skal bruge. I kan henvende jer hos jeres praktiserende læge eller direkte til en ørelæge, man behøver nemlig ingen henvisning.
Du nævner om talepædagog kunne være en ide. Og det synes jeg bestemt, I med sindsro kan gøre. En talepædagog kan vurdere jeres søns sprogforståelse, og pædagogen kan helt sikkert – blandt andre ting - også give jer gode ideer til, hvordan I bedst hjælper jeres søn.
For med jeres søns alder på 2 1/2 år, så synes jeg det er vigtigt, at der sker noget med hans sprogudvikling. Og det fører mig hen til at der også er ting, som I kan tage fat på allerede her og nu.
Jeg lægger mærke til, at du fortæller, jeres søn sagtens med sit kropssprog kan fortælle jer, hvad han gerne vil. Så han behøver ikke sproget, og det betyder måske, at hans motivation kunne vokse, hvis I hjælper ham lidt med det.
Jeg ser for mig familien samlet ved spisebordet, jeres søn er ved at spise, men han er tørstig, og peger på sin kop og på vandet. Der er straks en søskende eller far/mor, som hælder vand i koppen. I den situation kan én af jer sige i stedet sige: Jeg kan se, du gerne vil be’ om noget, fortæl mig hvad det er.” …Hvis han ikke siger det af sig selv, siger den voksne: ”Nåe – det er vand, du vil have. Nu skænker jeg vand op til dig”.
Jeg forestiller mig også, at jeres store børn, inden I tager fat, nok må forberedes på, at I gerne vil have lillebror til at sige lidt mere. Og derfor er det far og mor, der hjælper ham. Og at de selv lidt senere kan være med til at hjælpe, når de har set, hvordan I gør.
Når jeres søn godt kan lige fagtesange og den slags, så er det bare om at benytte sig af det. I kan sidde sammen med ham – og bruge I-padden som en slags bog, I kigger sammen i. Alt hvad der kan gøre, at I kommer til at snakke sammen, og at han kommer til at bruge ord. Pegebøger er også fint, hvor han kan sige, hvad de forskellige ting er – og I snakker sammen.
Jeg kan tænke mig, at de pædagoger han har i børnehaven også kan komme med ideer til, hvordan I kan motivere ham rent sprogligt. For som sagt, med den alder jeres søn har, er det godt at der kommer mere gang i hans sprog. Det har han alderen til nu.
I også vælge at henvende jer på Børneklinikken på Kristaniagade (den ligger på Østerbro i København) http://boernekliniken.kk.dk/. De har telefonisk vejledning til forældre. Men som sagt, det er rigtig godt at benytte de fagfolk som er lige rundt om jer. De kender jeres søn, og de kender jer.
Held og lykke med det.
De bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk