Hej Else.
Tak for dit svar d 24.12.12 ang. vores meget urolige og dårligt sovende søn…
Se 1. spørgsmål og svar.
Jeg skriver igen, fordi vi synes vi har forsøgt alle de gode ting du beskriver:
Bæresele har vores søn aldrig villet sidde i. Hver gang han vågner (om
dagen) er vi ved ham med det samme og står og vugger ham og forsøger
at få ham til at sove igen. Indimellem kan man stå og vugge ham en time
uden held, hvor han bare bliver mere og mere urolig.
En sjælden gang imellem kan det lykkes at han falder i søvn igen og tager
en halv time mere. Det vildeste vi har prøvet har været, hvor han har taget
halvanden time, men hvor vi så har været ude ved ham mange gange….
Den eneste måde vi kan få ham til at sove på om dagen er ved at gå/vugge
ham i barnevognen udenfor. Om aftenen kæmper vi en kamp med at få
ham til at sove i sin seng. Vi har nu forsøgt i en måned med samme
rutine hver aften, hvor han får nattøj på, en flaske, børstet tænder, lidt
stille musik og en lille gåtur i stuen, derefter bliver han lagt i sengen,
og vi synger en sang, siger godnat, lyset er slukket, og der er helt stille.
Men han bliver bare mere og mere urolig. Vi forsøger at give ham sutten,
men den bliver spyttet ud og han kaster sig rundt i sengen. Når han kører
helt op, tager vi ham op og går lidt med ham for derefter at lægge ham
igen, give ham sutten osv…..
Mht hans mave så er det gået fint efter han får mere grød. Vi sørger
for at give ham rigeligt med sveske/æblemos, og han har afføring en
eller to gange om dagen. Vi fornemmer heller ikke at han har ondt
i maven mere. Han er dog rigtig svær at få til at spise grød og mos…
Han er ofte rigtig ked af det selvom vi forsøger at gøre det til en god
oplevelse for ham…. Vi har forsøgt mange forskellige typer grød og
mos uden held. Han er jo snart 6,5 måned og skulle jo gerne til at
have noget lidt grovere som havregrød og også gerne kød. Han er
dog umulig at få til at spise dette og jeg tænker at det er vigtigt at han
bliver helt fortrolig med grød først? Og at det ikke hjælper at presse
ham til at spise det?
Vi har heldigvis nogle gode bedsteforældre som kommer og hjælper,
når de kan. Men ofte er det jo kun en dag i weekenden, og de par
timer vi får der holder ikke så længe…… Vi er efterhånden ved at
affinde os med at vores søn er en dårlig sover, og at der ikke i nærme-
ste fremtid er udsigt til bedre søvn.
Men samtidig er det svært at acceptere, både fordi vi selv er helt kørt
ned, men i den grad også fordi vi kan se, at vores søn trænger til
meget mere søvn end det han får… De gange hvor han har fået en
god søvn (fx de få gange med halvanden time) er han jo en helt
anden, glad og afslappet dreng. Ellers kan vi jo aldrig bare lade ham
ligge og lege selv, han er helt udkørt og alting driller ham og han er
bare rigtig ked, træt og pylret….
Venlig hilsen