Hej Louise.
Allerførst - rigtig godt gået so far. Vi er her for jer - så tak rosen. Der er virkelig grund til at du og din mand lykønsker hinanden med, at I er gode forældre for et usædvanligt opmærksomt, temperamentsfyldt og sensibelt barn. Det kræver sin mand og sin kvinde.
Nu er han 14 uger. Udvikler sig forrygende, vokser godt og er glad. Men han mærker alt, og giver udtryk for det ved at græde eller skrige. Det er hans sprog nu og her. Men det bliver hedigvis ikke VED med at være sådan. Hvis det kan være en trøst for jer. Men han vil være et barn, der ultra hurtigt fortæller "Jeg er opmærksom på noget. Det er ubehageligt"... Og så bliver han ved, indtil det ubehagelige er holdt op.
Heldigvis betyder børns almindelige udvikling, at han efterhånden lærer mere og mere om verden, ligesom han selv vil kunne mere og mere. Når ting bliver kendte for ham, og han har mere styr på alting, så vil hans reaktioner ændre sig. Han kan være i kontakt med omgivelserne, fordi han ved, hvordan han kan tackle de forskellige ting. Tage fat om ranglen og senere skeen, bevæge kroppen - senere så kan kan komme fremad eller sætte sig op - og senere kravle - gå - og til den tid - løbe. Hans lyde vil udvikle sig. Han er nok begyndt at pludre lidt (når han ikke græder eller skriger), og den udvikling vil fortsætte frem til, at han begynder at pludre med sproglyde og senere siger ord, som I kan forstå.
Men indtil videre så må I finde jer tilpas med, at han altså skal i slyngen, når han skal sove. Eller senere i barnevognen? (den kan jo også vugge, måske kan det være nok?). Og JA - det kan være svært for andre forældre med stille børn, at forstå alle de meddelelser, der kommer fra jeres søn. Men det er sådan her og nu. Hvad synes jeres søn om at komme lidt ud blandt andre? Synes han, det er spændende - og er han glad? Så er det jo fint - måske i mindre "bidder", så du ikke bliver fx i mødregruppen hele tiden.
Jeg er ikke sikker på, at man kan kende forskel på, hvad der er kolik/smerte og temperament. Det vigtige er jo at lære, hvordan det tackles hos det enkelte barn. Og jeg forstår det du skriver om, at han ikke har det forfærdeligt hele tiden. Det er jeg helt enig med dig i. Men hans sprog (skrig, klynk og gråd) kan få een til at tro, at han er bundulykkelig. Men I er der for ham - med trøst, mad, rene bleer, leg og sjov - og I hjælper ham til at sove, så godt, I kan. I er hans faste holdepunkter, der giver ham en tryg følelsesmæssig base (det varer ca. det første 1 1/2 år at fåudviklet sådan een). Og tro mig - hans udvikling er med jer. Efterhånden som han indtager verden, så vil nye eventyr åbenbare sig - og han vil langsomt mestre flere og flere ting selv. Også impulserne indefra.
Du spørger, hvad du kan gøre. Og jeg tænker på noget fysisk, hvor I (eller een af jer) er med. Babysvømning fx - det vil være sjovt for ham, når han har vænnet sig til at være i vandet. Babymassage vil sikkert også gøre ham godt. For han er god til at mærke sig selv... Så når han har lært det at kende, vil han sikkert nyde det. Måske virker de kropslige udfoldelser også beroligende på ham. En bæresele (måske hvor han kan sidde på den voksnes ryg) kan også være en ide.
Og JA. Der er børn, som ikke bare synes, det er sjovt at ligge og kigge på et legestativ. Børn er meget forskellige, og de udvikler sig i forskelligt tempo. Det var godt, at han kom hos jer, der kan bevare roen (i de fleste situationer). Det er godt, at I holder kontakten med sundhedsplejerske og læge, så de også følger med i, at alt går som det skal.
Mange hilsner og held og lykke
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk