Hej Else.
Jeg har en dreng på 20 måneder, som er blevet meget bange for lyde. Han skriger/græder og klynger sig til mig, når jeg fx tænder blenderen eller slår græs.
Han er generelt meget pyler og kræver tit min fulde opmærksomhed. Går jeg ud fra et rum begynder han tit at skrige eller går efter mig. Få dage kan han sidde selv lidt, og lege, men det er sjældent.
Han er en forsigtig lille dreng, som har slået sit hoved rigtig mange gange (Mange hårde slag)
Han har haft omkring 8 hjernerystelser, og jeg er nervøs for, at han har taget skade af de mange slag. Slår tit mig selv i hovedet over det, da det er min skyld, at han ikke har haft falderefleksen, da han begyndte at gå. Han kravler, som en abe med det ene ben oppe. Han har altid kommet frem på numsen og skulle tvinges til at rejse sig op af ting i en alder af 1 år.
Han kan stadig ikke lide at ligge på maven og gør det nærmest aldrig, og så har han berøringsangst ved uventede berøring. Fx når min venindes datter på samme aldrig går hen og krammer ham, så begynder han at græde og kalde på mig. Eller hvis et barn kommer til at skubbe til ham, så bryder han også ud i gråd, så berøringen skal foregå på hans præmisser. Han kan sagtens vise kærlighed ved at give et kram eller et kys, men tit skal man selv spørger efter det.
Jeg er begyndt at køre lidt massagebolde rundt omkring på hans krop og prøve at give ham lidt massage når jeg lige fanger ham. (Han er ikke god til det, og skubber mig tit væk eller bliver sur når det er, så det er kort tid af gangen)
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op. Vil gerne undgå at det kommer til at give ham problemer socialt osv., for det gør det, hvis det fortsætter.
I vuggestuen henvender han sig tit til de voksne, og er ikke så god til at lege med de andre børn. Hans finmotorik har til gengæld altid været rigtig god, og han snakker helt vildt (forstår bare ikke særlig meget af det).
Han vender rigtig hurtigt fra glad til ked af det og omvendt.
Håber du kan give mig nogle redskaber til, hvad jeg kan gøre for at hjælpe ham.
