Tilknytning er barnets oplevelse af relationerne til mor og far
Tilknytning er baseret på ideen om, at alle børn fødes med et behov for at holde sig tæt på omsorgspersoner for at overleve. Et nyfødt barn er hjælpeløst, og dets overlevelse er helt afhængigt af, at omsorgspersoner tager sig af det. Dit spædbarn kan til at starte med kun gøre opmærksom på sine behov ved at græde. Senere kan det bruge mimik, pludren og bevægelser. Med den adfærd, kaldet tilknytningsadfærd, kalder barnet på hjælp fra dig for at dække sine behov for f.eks. mad, drikke, en tør ble, trøst og nærhed.
Når vi taler om tilknytning, taler vi om barnets tilknytning til sine primære omsorgspersoner, typisk mor og far. Den måde barnet oplever mors/fars reaktioner på, når barnet udtrykker sine behov, bliver til såkaldte tilknytningsmønstre, en slags skabeloner for, hvad barnet forventer i relationen med mor/far. Er både mor og far aktive omsorgspersoner, udvikler barnet et tilknytningsmønster til hver af forældrene.
Tilknytning udvikles i løbet af barnets første leveår
Tilknytningsmønstrene dannes ud fra daglige erfaringer, som barnet har med forældrene, over de første 3 år af sit liv. De udvikles gradvist og i takt med, at barnet lærer at genkende mor og far og samspillet med dem. Efter de første 3 år af barnets liv, bliver tilknytningsmønstrene forholdsvist stabile. Hvis relationerne mellem barnet og den enkelte forælder ændres, kan barnets tilknytningsmønstre også ændres.
Tryg eller utryg tilknytning som skabelon for fremtidige relationer
Og hvorfor er det så vigtigt, med den tilknytning? Barnets tilknytning til mor/far bliver med tiden en model for, hvordan barnet er sammen med andre i nære relationer. På den måde bliver tilknytningen central for, hvordan barnet senere indgår i sociale relationer. Der skelnes overordnet mellem tryg og utryg tilknytning. Tryg tilknytning spiller en vigtig rolle for udviklingen af den mentale sundhed, hvorimod utryg tilknytning kan være forbundet med emotionelle og adfærdsmæssige problemer her og nu og senere i livet.
Ved tryg tilknytning har barnet fået en forventning om, at det kan dele svære følelser og søge hjælp, når det er utrygt. Mor/far er blevet barnets trygge base. Et barn som derimod ofte føler sig afvist, når det søger trøst, kan få forventninger om, at det må klare svære følelser selv eller ”lukke ned”, når det oplever svære følelser. På samme måde, kan et barn, der oplever at det nogle gange kan få trøst og andre gange ikke, skabe en mere ambivalent forventning om, at det må ”skrue op” for sine behov for at få hjælp. Det kaldes utrygge tilknytningsmønstre.
- Du er opmærksom på og følsom for dit barns reaktioner
- Du er i nærkontakt med dit barn og gør, hvad du kan, for at opfylde dit barns behov
- Du er også opmærksom på, når dit barn har behov for ro, så det for eksempel får søvn nok
- Du er opmærksom på, når dit barn har brug for en pause i jeres samspil
- Når det er svært at tolke, hvad dit barn har behov for, så prøver du dig frem på en venlig og anerkendende måde.
Hvordan hjælper du dit barn med at udvikle tryg tilknytning?
At du som far eller mor er følsom og opmærksom på dit barns behov og tilfredsstiller dem, er noget af det vigtigste for at barnet udvikler et trygt tilknytningsmønster til dig. Med en følsom og opmærksom adfærd menes at far/mor opfanger og tolker barnets signaler så godt som muligt, og reagerer på det, som barnet viser, det har behov for. Det lyder måske simpelt … Men alle der har haft et spædbarn i hænderne ved, hvor svært det kan være nogle gange at regne ud, hvad barnet præcist har brug for. Det kræver ofte, at du gætter dig frem og prøver forskellige ting, før det grædende barn falder til ro. Og det er helt okay. Tryg tilknytning kræver ikke perfekte omsorgspersoner. Når du fejler og læser barnets behov lidt skævt, er det vigtigste at genoprette den gode kontakt til barnet ved at være imødekommende og nysgerrig på barnets behov.
Kilder:
Bretherton, I. The Origins of Attachment Theory: John Bowlby and Mary Ainsworth. Developmental Psychology 1992, Vol. 28, No. 5,759-775.
Chris Fraley, R. (2002). Attachment Stability From Infancy to Adulthood: Meta-Analysis and Dynamic Modeling of Developmental Mechanisms. Personality and Social Psychology Review, 6(2), 123–151. https://doi.org/10.1207/S15327957PSPR0602_03.
De Wolff MS, van Ijzendoorn MH. Sensitivity and attachment: a meta-analysis on parental antecedents of infant attachment. Child Dev. 1997 Aug;68(4):571-91. PMID: 9306636.
Agnete Diderichsen: Den psykologiske arv – Et tilknytningsteoretisk og empirisk forskningsprojekt af førstegangsgravide kvinder. DPU 2007.