Kære Sundhedsplejerske.
Jeg har en datter på 6 1/2 måned, vi ikke kan få til at sove, og det er ved at tage overhånd. I går gik jeg f.eks. rundt med hende til kl. 23.15, inden hun fik lidt bryst og faldt i søvn.
Hun kan godt falde i søvn i moderens arme, når der gives bryst, men så snart vi forsøger at lægge hende, vågner hun og græder meget. Vi har også prøvet at lægge hende og lade hende græde. Men min kæreste siger det stresser barnet.
Jeg har altid hørt at man “bare” skal ignorere barnet og så falder det i søvn efter 20-30 min, og denne rutine tager så op til en uge, men så har man også fået bugt med det. Hvad er det rigtige at gøre og bliver mit barn stresset af denne øvelse over ca. 1 uge?
Med venlig hilsen