Hej
I juli i år blev jeg mor til en rigtig glad lille dreng, der er meget smilende og opmærksom på verden.
Han har stor appetit på at opleve og vil gerne være på, men jeg oplever, at han har svært ved at sige fra og derfor tror alle, at de kan tage ham op, for som de siger, “jamen han smiler jo”.
Jeg finder det rigtigt svært at forklare familie medlemmer og faderen, at vores søn har svært ved at sige fra og derfor ender i nogle situationer, som jeg oplever, han ikke er tryg i.
Derfor mener jeg, det er vores pligt at beskytte ham og sige fra på hans vegne. Men jeg er i tvivl om, det er mig, der overreagerer, så derfor vil jeg høre jer, hvordan jeg skal håndtere min søns store appetit og nysgerrighed, men samtidig beskytte ham fra fremmede (læs familie) som mener, de kan tage ham op uden at spørge enten mig eller faderen.
Og samtidig vil jeg gerne vide, hvordan jeg kan kommunikere til faderen, at det, at vores søn smiler og er udadvendt, ikke nødvendigvis er positivt.
Hvad gør vi generelt, når vi er uenige i disse situationer?
På forhånd tak for hjælpen.