Hej
Jeg har en datter på snart 20 måneder. Hun er meget aktiv og motorisk god, men hendes sprog er ikke særlig udviklet. Hun siger meget få ord som Nej, Hej og Av.
Pædagogerne i hendes vuggestue har foreslået os, at få hendes ører undersøgt for at få be- eller afkræftet, om der skulle være noget med hendes ører.
Vi har egentlig ikke selv tænkt, at der kan være noget galt der. Hun reagerer fint, når man taler til hende (også hvis hun har ryggen til). Burde hun være længere med sproget på nuværende tidspunkt, eller skal vi se tiden an, om det kommer ligeså stille hen af vejen?
Venlig hilsen