Hej Marion.
Jeg skriver angående min søn på 4 år og 9 måneder.
Han blev storebror for 11 måneder siden. Det har været lidt svært for os alle, at der er kommet en ekstra i familien, men jeg synes det går rigtig godt og vores ældste er rigtig glad for sin lillebror, selvom han da også kan blive irriteret på ham hehe.
Jeg skriver for at høre omkring, at han er i en rigtig fjolle-periode. Han er et være fjollehoved og elsker fis og ballade…og det er ikke noget vi hjemme ser negativt på. Vi pjatter ofte med men fortæller dog, når det ikke er passende.
I børnehaven har jeg nu fået at vide, at han fjoller for meget i voksenstyrede aktiviteter og får for mange børn med på det. Altså skaber uro og opfører sig lidt som klovn ifølge de voksne. Og trusler og sende ham uden for døren hjælper ikke, har jeg så fået at vide. Hvilket har gjort mig ret ked og frustreret, og jeg har nu bedt om en samtale med dem, som finder sted i kommende uge.
Mine tanker er, om ikke det hører lidt alderen til at fjolle og ikke ville høre efter?
Jeg ved godt, det er uhensigtsmæssigt at han ikke hører efter og fjoller på tidspunkter, han skal høre efter de voksne, men er det virkelig måden at tackle det på? Sende uden for døren!? True med at så må han ikke det eller det…?
Jeg synes det siger noget om, at han er usikker på hvad der forventes af ham i de situationer, kedsomhed, rolle i børnegruppen…. Altså noget pædagogerne skal kigge på og arbejde med.
Og ang. Børnegruppen, der tror jeg måske, han har haft lidt svært ved at finde sin plads helt, da der er mange drenge 1 år ældre end ham og så mange næsten 1 år yngre end ham. Og der har været meget med at holde hinanden udenfor i drengegruppen er min fornemmelse ud fra hvad min søn fortæller…, og en lidt “bølle” i børnehaven har været efter vores søn med grimme ord, holde ham udenfor mm., og jeg tror måske det er lidt vores søns måde at blive set på, få en plads i børnegruppen. Plus at det jo så virker for ham, fordi de andre griner.
Pædagogerne siger, at han hygger sig, og han har masser at lege med, det er kun i de voksenstyrede lege og samling eller lign. det er løbet af sporet på det seneste.
Hjemme har han reageret på at blive storebror ved at ville ses ekstra meget i form at have lidt svært ved grænser, blive ked af det over det mindste og hans temperament er blevet lidt større. Men det har vi arbejdet med, ved at forberede ham ,og fortælle hvad vi forventer, belønne for god opførsel, anerkende ham men have klare grænser og være konsekvente, og masser af kys, kram, kontakt, leg med mor uden lillebror, far og søn ture i weekenden osv. Og det virker ret godt synes vi. De gange vi ikke har så meget overskud og kommer til at råbe, skælde ud osv., det har ingen effekt overhovedet. Og giver kun en nedtrykt dreng med flere konflikter hjemme og mor og far der også er kede af at være dumme forældre. Det har jeg også sagt til børnehaven.
Han er meget viljestærk vores søn, så han giver sig ikke, heller ikke selv om man bliver vred. Det hjælper ikke. Men at tale med ham, rose ham, forklare… Det synes jeg virker.
Jeg er nervøs for, at de også er med til at fastholde ham i en bestemt rolle, når de sender ham ud af fællesskabet, kommer med trusler. Det virker på mig som om der bliver fokuseret på uønsket adfærd/problemet i stedet for den ønskede adfærd. Og jeg er også lidt bekymret for, om de tænker han er større end hvad han er, da han er en høj dreng, meget flot sprog og leger med de ældre drenge oftest.
Denne bekymring kommer af, de sagde at det jo ikke går at han opfører sig sådan i skolen, hvor jeg sagde: ”Så er det godt han først skal i skole august 2017”.
Ja og så er jeg også bare ked af, ikke at have fået noget at vide om det før i torsdags, når jeg dagligt spørger ind til min søns dag. Så har ikke engang kunnet tale med ham om det.
Ved ikke helt hvorfor jeg skriver, har måske bar brug for at vende det med en fagperson, inden mødet med dem.
Er denne alder ofte ikke en alder hvor børn fjoller, ikke hører efter? Kan det være en reaktion på lillebror?
Hvad kan pædagogerne gøre for at hjælpe ham ud af denne rolle?
Jeg har spurgt lidt ind til det, da vi skulle putte til natten hvor min søn svarede: at han fjollede i de sammenhænge fordi det var sjovt og for at få N og S til at grine, for det gjorde de altid. Angående det at blive smidt ud for døren sagde han, at det er den og den også blevet, og det er sejt.
Personligt synes jeg ikke, de skal fokusere på hans væremåde, altså at han fjoller. For er bange for han føler sig forkert, hvis de hele tiden irettesætter ham, og så fjoller han måske endnu mere pga. usikkerhed. Vil foreslå dem at lave mindre grupper/nye grupper og forberede ham og fortælle hvad der forventes af ham og f.eks. Lave aftaler med ham. Ja være anerkendende og fokusere på ønsket adfærd og belønne det med positiv opmærksomhed.
Undskyld det meget lange brev.
Men ellers er min søn glad, kærlig og omsorgsfuld, fantasifuld, temperaments fuld, viljestærk, mange legekammerater – både i børnehaven og hjemme, elsker at hjælpe til, elsker at fjolle, være aktiv og kan godt koncentrere sig. Han kan spille spil, tegne, lave perler mm. i lang tid, lidt perfektionistisk, selvstændig…, ja han er en skøn lille dreng med masser af humor, som får at vide hver dag at hans mor og far elsker ham uanset om han er glad, ked, umulig…
Og han er glad for at gå i børnehave og vil ofte gerne lige blive lidt når jeg henter han. (Hans dage er pt. og har været det sidste år: 9/9.30 – 14.30/15.30)
Håber du kan fange pointen med mit lange brev hehe