Kære sundhedsplejerske
Jeg har en lille adopteret dreng på 7 år der lige er startet i 0. klasse og trives godt med det.
Hans far og jeg er skilt og drengen har aldrig boet sammen med sin far, da faderen flyttede lige da vi fik ham. Jeg har forældremyndigheden alene.
Han er hos sin far og dennes nye familie hver anden weekend og har kun prøvet at være hjemmefra på ferie i max en uge ad gangen. Nu har faderen meddelt, at han vil have ham med til Australien i tre uger udenfor skolernes ferie. Det er ikke så meget sidstnævnte der bekymrer mig, men mere om tre uger er for lang tid at være væk hjemmefra sin mor og sit hjem i den alder?
Han er adopteret i en tidlig alder, men der er alligevel noget med adskillelse og en særlig følsomhed hos ham. Han er en meget empatisk og sensitiv lille fyr og tæt knyttet til mig, da vi har været os selv lige fra starten.
En ferie er ikke det vigtigste, men det er hans følelse af tryghed og hans trivsel, psykisk, følelsesmæssigt, i skolen og hjemme hos os forældre på den lange bane. Jeg kan nemt bare sige ok, men ikke hvis han skal gå i tre uger med et stort savn og med hjemve og risikoen for at han bagefter skal få mere seperationsangst (som lille oplevede han at hans biologiske mor forsvandt og forlod ham).
Ja så hellere sige nej, hvis det er for drengens bedste, og så sluge kamelen at man bliver upopulær. Jeg har svært ved at vurdere hvad der er rigtigt her. Hvad syntes i? Hvad er jeres menneskelige og faglige vurdering?
Mvh