Feber er et led i kroppens naturlige bekæmpelse af infektioner og udtryk for, at kroppen forsøger at bekæmpe bakterier eller virus.
Feber skal opfattes som et signal om, at der er en infektion, men feberen i sig selv er ikke noget faresignal.
Selv ved helt ufarlige infektionssygdomme kan børn få meget høj feber. Det er derfor i høj grad barnets tilstand og adfærd, der afgør, om der er grund til bekymring – altså om barnet virker slapt, passivt, smerteplaget eller om det er kvikt og aktivt trods feberen.
Den normale kropstemperatur er 36 til 37,5 grader, men børns temperatur kan under aktiv leg stige til 38 grader, uden de er syge. Når de så har hvilet sig lidt, så falder temperaturen helt automatisk.
Hos børn over tre måneder regnes temperatur over 38 grader som feber. Ikke alle mennesker har den samme normaltemperatur, så der vil være individuelle forskelle. Temperaturen måles mest nøjagtigt endetarmen. Måling af temperatur i munden, på panden, i armhulen og i øret er mere usikre.
Børn med feber skal være i kølige omgivelser og let påklædte fx blot bodystocking og sokker. Evt. skal du nøjes med kun at give dit barn ble/underbukser på. Det skal ligge under et lagen eller evt. under en tynd dyne. Og så skal dit barn have rigeligt at drikke.
Kontakt lægen, hvis:
- Det er svært at komme i kontakt med barnet
- Der er kommet røde pletter i huden
- Vejrtrækningen er besværet
- Feberen varer mere end 3 dage
Hvis dit barn er 0-3 måneder kan feber være tegn på infektion, der kræver behandling. Derfor skal du søge læge, så det kan blive undersøgt, om der er noget alvorlig galt. Dit barn vil da ofte blive indlagt. Helt små børn får ikke nødvendigvis feber, selv om de har en infektion. Temperaturen kan ligefrem være lav. Du skal være opmærksom på, om dit barn ikke vil spise, er gråblegt og om vejrtrækningen er meget hurtig. Det er tegn du kan se efter og fortælle lægen om.
Kilde
Sundhedsstyrelsen (2020) Smitsomme sygdomme hos børn og unge
Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.