Kære Bente
Jeg iler med at svare, så du kan få din datter ud i det dejlige vejr.
Der er nemlig aldrig grund til at holde et lille barn med ganske let feber indendørs. Og dog:
Hvis det er mange minusgrader udendørs og hun er spæd, skal hun ikke ligge ude.
Hvis hun har høj feber synes jeg ligeledes hun skal være inde, men det er nu mest for at du, som forælder kan se til hende ind imellem.
En barnevogn med en god madras som isolerer, og en god dyne der holder på varmen er en dejlig seng - Der er fred og ro og frisk luft. Stil den i skygge så hun ikke bliver "stegt" og stil den i læ så hun ikke stormer væk. Hvis du ikke har have eller altan så lad hende sove i et rum med åbent vindue.
Venlig hilsen
Helle Wiingaard
Praktiserende læge