Hej.
Har lige et par problemer vedr. min søn på 1 år’s søvn.
1: Hans lur/lurer i løbet af dagen.
Han har de sidste 4 mdr sovet 4 lurer om dagen. Han er vågnet ved seks-tiden om morgenen. Er kommet meget træt ud at sove ved halv 9-9 tiden. Har sovet ca. to timer. Er igen kommet ud ved 13 tiden og sovet ca. en time.
Nu, efter han er blevet et år, er han dog begyndt at ændre soveritual lidt.
Han vågner ca. 5.30 om morgenen og er stadig meget træt, men vil ikke sove igen…SKRIGER OG SKRIGER.
I vuggestuen lægger de ham derfor allerede ud ved halv 9-9 tiden, hvor han virkelig er træt og de ikke kan trække ham længere. Her sover han så ca. 50min, vågner og er stadig træt. De kan ikke få ham til at sove igen (hverken ved at lade ham ligge eller ved at køre med ham i barnevognen, – han SKRIGER.)
Ved 13- tiden kommer han så ud for at sove igen. Her sover han max 40 min og vågner stadig meget træt. (I sidste uge var der 3 dage, hvor de slet ikke fik ham til at sove om eftermiddagen.)
Når vi (far og mor) henter ham om eftermiddagen, er han derfor meget træt og han er virkelig i dårligt humør og meget svær at holde oppe til kl. 18.30-19, hvor han kommer i seng. Så sover han igen til 5.30 morgen er træt ……. og så kører det hele forfra.
Ergo har jeg faktisk en dreng, der er træt hele tiden:-(
Hvad gør jeg.???
Har snakket med vuggestuen om, at 1 års alderen som regel er tidspunktet, hvor de går over til kun at sove en lur om dagen, men når han vågner træt kl 5.30 om morgenen er han svær at holde vågen til middag.
Det skal siges, at han har gået i vuggestue i 3 mdr. nu og der har ikke tidligere været problemer med at få ham til at sove. I løbet af dagen spiser han RIGTIG godt. Han får 3 hovedmåltider + 2 mellemmåltider.
Aftensmaden får han kl. 18. En uge inden hans blev 1 år begyndte han selv at fravælge sin
sutteflaske m modermælkserstatning, hvorfor han ikke får noget ved sengetid mere. Men han lægger sig til at sove uden et kny og kommer jo i seng kun max 1 time efter en stor aftensmad.
Mit andet spørgsmål er: De sidste 4 nætter er han vågnet præcis kl. 4 om natten og vil ikke sove igen. Han skriger og skriger i sengen og rejser sig op. Hans far og jeg går på skift ind til ham ca. hver 5. min, hvor vi tager ham op, trøster ham og lægger ham igen.
Men med det samme skriger han igen. Prøvede at give ham vand, men han ville ikke have. I nat fik vi ham til sidst til at sove, da han kom ind imellem os, efter han havde skreget i 30 minutter i egen seng. Han vågnede igen kl. 6. Han fik først havregrød kl. 7 som normalt.- virkede slet ikke sulten, da han vågnede.
Hvad mener I, er det rigtige at gøre? Skal han have lov til at skrige, skal vi stå op med ham (er jeg imod.. synes jeg ikke, han skal vænnes til) eller hvad??
Puha en omgang. Håber I kan hitte rede i det.
Med venlig hilsen