Hej Else
Vi har to dejlige børn. En dreng på snart 23 måneder og en pige på 9 måneder, og de har meget glæde af hinanden. Vores lille pige har været bedre til at sove fra helt lille om dagen, men hun vågner mange gange i løbet af natten. Jeg har ammet hende, og gør det stadig.
Hun er ved at overgå til fast føde, og klarer det utroligt godt nu. Hun har været noget senere til at tage det rigtigt til sig, men hun spiser seks gange om dagen og jeg ammer hende stadig efter behov.
Nu skal hun så snart starte i dagpleje, og det er den samme som vores søn. Vi håber det kommer til at gå rigtig godt, men er dog lidt bekymret for om det kan påvirke deres gode forhold.
Vores datter er helt sikkert rigtig glad, hun lyser op og rækker armene ud efter ham, når hun ser sin storebror. For det meste er vores søn også glad for sin søster. Hun kommer med hendes nusseklud og giver hende krammer. Han er dog på det sidse begyndt at skubbe hende, og vi siger selvfølgelig, han skal lade være. Vi er opmærksomme på at prøve at lave noget bare med ham, så han ikke føler sig udenfor, og at hans søster ikke tager hans plads. Han har skubbet hende, når hun sidder op, og det gør selvfølgelig vores datter forskrækket.
Er det mon bare en periode, hvor vores søn er i udvikling og begynder at kunne forstå, at hans søster tager noget af vores tid? Han har været svær at lægge i seng den sidste uge, og har en gang haft et marridt. Vi har ligget inde ved ham nede på gulvet og først gået, når han sover. Men jeg har måtte have min datter med ind en enkel gang, fordi hun også haft brug for mig, og faren ikke har været hjemme.
Flere nætter har vores søn kaldt, og enten render vi i pendulfart ind til ham, eller også ligger vi på gulvet inde ved ham og går først, når han sover. Så vågner han igen nogle timer senere, og det plejer ellers ikke at ligne ham. Han har også haft sine ture om dagen og ikke villet andet end at sidde ved mig at spise. Han vil ikke op i højstolen, og vil han op, er det fordi hans søster sidder i højstolen. Så bliver han rigtig vred og ked af det, når han ikke kan komme op, fordi hun jo sidder i sin højstol. Han vil op i hendes. Og sidder hun der ikke, kan han finde på at kravle op for at sætte sig.
Jeg tror han er lidt sur og vred på sin søster, fordi hun tager noget af vores tid, men kan det være rigtigt, han skal være så ked af det og frustreret?
Han er begyndt at gå mere med sin sut og nusseklud. Og det kan væres svært at få den fra ham herhjemme. I julen var der ellers ingenting. Der rendte han rundt og snakkede og smed sut og nusseklud fra sig og var så glad. Da han kom tilbage i dagplejen, faldt vi tilbage i det gamle. Nu vil han have sut og nusseklud med for at komme ud af døren. Det har jeg ellers bare kunnet have med ved siden af, så han kunne få det, hvis det blev nødvendigt.
Er der her noget vi kan gøre for at hjælpe ham, ud over at være der og være tålmodig? Ud over han skubber til sin søster, slår han også hovedet ind i væggen, men stopper, når jeg beder ham om det og tager ham op. Jeg sætter mig gerne ned og siger, at jeg er harm, når han klar og venter på at han falder ned, hvis han får et af sine raseri anfald. Dem får han af og til også gerne i de perioder, vi kalder tigerspring. Måske er det det han er inde i??
Min lille datter har som sagt også haft svært ved at sove. Hun har alderen, hvor der også er tale om marridt, men hun har været meget mere syg end vores søn, og derfor har vi haft svært ved at få hende til at sove.
Hun har sovet vores seng i lang periode, og har så kunnet flyttet over i egen seng, og det har hjulpet, men hun vågner stadig meget. Hun har ellers lige haft 14 dage, hvor hun har været ved at fase ud af natamningen, og er begyndt at tage fast føde til sig.
Men så er hun igen blevet snottet og har fået feber, hvilket gør at hun ikke spiser så meget. Så ligger hun igen ved mig. Jeg må gå med hende, sidde med hende, lægge mig med hende i vores seng, og hun græder og græder. Det kan selvfølgelig været dels sygdom (ørene er tjekket) dels tænder, som hun også lige har fået og dels tigerspring?? Men jeg er selv bange for at sove ordentligt, når hun ligger i vores seng. Mest for at hun enten slår hovedet ind i væggen eller at hun falder ud. Hun skal dog ned i fodenden for at komme ud over kanten.
Når hun ligger i sin egen seng, er det i barnevognsdelen, for hun har ligget og rodet rundt. Drengen sov selv i otte måneders alderen, og det har slet ikke fungeret at få hende til at sove, med mindre hun ikke har for meget plads.
Hun lå en dag i banevognsdelen, fordi vi sov ude, og så sov hun meget bedre. Så det har vi holdt fast i lige siden. Så er der selvfølgelig den her periode, hvor hun er snottet og syg, hvor jeg hele tiden må berolige hende. Hun har brug for den bekræftelse flere gange i timen. Og nogen gange at jeg lægger hende til brystet for at give hende ro.
Hun har ikke vært god til at bruge sut, nok fordi hun altid har været snottet.
Hun døjer også meget med hård mave. Det er lidt som om hun også igen bruger nætterne på at komme af med afføring. Så skal vi give hende laktolose igen? Det virker bare som om hun altid har været på den løsning. Det og sveskemos, for hver gang vi faser ud, får kun problemer med maven igen?
Hvordan hjælper vi hende bedst igennem den her periode??
Med tiden er der så en mulighed for at de to kan dele værelse?? Og hvordan gør vi det bedst, så det bliver god oplevelse for dem?
Når vores store dreng ikke spiser meget andet end rugbrød, skal vi så være bekymret? Han vil ikke have ris, pasta, kartofler, selv om det er delt fra det andet. Han vil dog have lasagne og pølser af og til. Kød vil han næsten heller aldrig have? Det har stået på siden han var 13 måneder gammel.
Mange hilsner