Kære Fie.
Tak for henvendelsen og beskrivelsen af forløbet.
Den historie, du fortæller, giver også mig mest mistanke om forstoppelse.
Men det bør naturligvis undersøges ordentligt, da der kan være forskellige bagrunde/årsager, som jeg ikke kan sige noget sikkert om ud fra den historie, du fortæller. I har været ude på lidt af en odyssé med de mange, der har været involverede.
Mit forslag er, at I holder jeg til jeres egen praktiserende læge i samarbejde med børneambulatoriet. Du skriver, at Jeres egen læge har foretaget blodprøver og at han også har været i telefonisk kontakt med børneambulatoriet, så det kunne lyde som om, han er i gang med en grundigere udredning.
Så jeg foreslår, at I fortsat drøfter Oscars problemer med jeres egen læge og også drøfter med ham, om der er behov for mere specialiserede undersøgelser af mave-tarmfunktionen på børneambulatoriet for at få en forklaring og dermed en målrettet behandling.
Med venlig hilsen og god bedring med Oscar,
Niels Michelsen