Kære Trine
Tak for dine to spørgsmål, som jeg vælger at besvare samlet, fordi jeg tror, at det du skriver om dine børn, i nogen grad handler om det samme.
Men børnene reagerer forskelligt, fordi de er to forskellige mennesker med hvert deres temperament og har forskellig alder.
Din datter skal i skole. Det betyder, at der sker store forandringer for hende. De fleste voksne fokuserer rigtig meget på det, og børn bliver tit spurgt til, om de glæder sig, om ikke det bliver sjovt, og at nu er de store osv. Der ligger rigtig mange forventninger til børnehavebørn lige inden skolestarten. Og det kan være svært for os voksne at vide, hvad der foregår i børnenes fantasi om, hvad en skole egentlig er.
Jeg tror, at hendes urolige søvn hænger sammen med de store forandringer, hun er i gang med. Jeg vil foreslå dig to ting. For det første, at du prøver at lytte meget opmærksomt til, hvad hun siger og fortæller dig om at skulle i skole. Giv dig ro og tid til f.eks. at tegne sammen med hende: hvordan ser skolen ud i hendes fantasi? Hvad tror hun, der skal ske?
Måske er der nogle ting, som hun har fået helt forkert fat i, og som hun er bange for. Det hjælper ikke, hvis du straks forsøger at overbevise hende om, at alt er ok, og at skolen er et godt sted. Du må allerførst være interesseret og nysgerrig men også meget tilbagelænet, så hun ikke kommer i forhør. På den måde kan du få vigtige informationer om, hvad du bare skal lytte til og hvor der evt. er grund til at fortælle hende noget.
Det andet er det stik modsatte: Prøv at tænke over, om I taler for meget om det store, der skal ske. Hvis hendes hverdag fyldes at det, så vil det være med til at øge hendes bekymring. For i en barneverden til det, som vi andre taler en masse om, være noget meget stort, og det kan så være skræmmende. Prøv derfor at finde en balance mellem at lytte til hende og hendes forestillinger og så at frede hende for en konstant skolesnak.
Og så vil jeg give dig et råd, som du må love ikke at fortælle andre, at du har fået af mig: lad hende falde i søvn i sofaen, når hun er rigtig ked af det. Giv hende dynen med og nus hendes fødder og med hovedet i skødet på dig. Hun har sikkert stor brug for kontakt og tryghed og til at få lov til at være lille et stykke tid.
Hun får ingen dårlige vaner af det. Og hvis hun får, så er det en god investering lige nu, hvor hun ikke er helt glad. Det kan bryde en dårlig cirkel at gøre noget andet, end det man plejer. Og du har i øvrigt ret i, at hun får sværere ved at klare dagen og vejen, hvis hun er træt og udmattet, så det ene griber ind i det andet, og det er rigtig svært at se, hvad der kommer først. Problemer om dagen kan godt give mareridt, så derfor er også en god grund til at få søvnen godt tilbage.
Det er dejligt at høre, at den lille ”bisse” slet ikke er det alligevel. For når han bliver fritaget for at skulle kæmpe om sine enemærker, så kan han slappe af og være hjælpsom og glad. Det ser ud til, at der er det, der kan dreje sig om, når dine to børn udkæmper nogle drabelige kampe på hjemmebanen. Kan det tænkes, at de kæmper om deres forældres opmærksomhed og plads i fællesskabet?
Jeg er helt klar over, at ulvetimen er slem, og at der er rigtig meget at gøre i et hjem med små børn. Men de signaler, som de to børn sender, er nok, at de har brug for, at I er meget nærværende. I hvert fald som der ser ud lige nu for dem begge. Selv om det lyder som en helt umulig opgave, så vil jeg foreslå, at I er sammen med børnene derhjemme, indtil de har fundet ud af, at de kan være sammen på en anden måde, og så de mærker at begge får opmærksomhed.
De er så små, at de skal have hjælp til at være sammen, at de kan lave noget sjovt sammen, men det kræver en voksen. Det er dejligt at iagttage søskendekærligheden, når den viser sig, men små børn kan ikke klare at få den til at flyde uhindret uden stor støtte og hjælp fra de voksne.
I stedet for at I tænker: Vi bliver nødt til at være der, så de ikke banker hinanden, kan I tænke: vi skal være sammen med vores børn og have det sjovt – også gerne de voksne - og hjælpe dem til at lege sammen på en god måde. Det er to helt forskellige måder at forholde sig til børnene på.
Hvis I leger, hopper, løber rundt, leger gemmeleg sammen med børnene, så vil de nyde det til fulde og undgå mange af de trættende konflikter. I er meget opmærksomme på jeres børns trivsel, og med en lille ændring, er jeg sikker på, at der falder ro over familien.
Mange venlige hilsner
Marion Thorning
Sundhedsplejerske og konfliktmægler