Hej Anne
Jeg skriver til dig fordi vores datter på 4 ofte drypper i underbukserne.
Hun blev renlig om dagen da hun var ca.2 år og 3 mdr. (det er lidt tidligt, men kusinen der bor i udlandet var netop blevet renlig og det vakte derfor lysten hos vores datter). Hun bruger fortsat ble om natten og den er oftest våd, men natbleen er ikke noget problem.
Det er altså de våde underbukser der er et problem som vi rigtig gerne vil have hjælp til at håndtere.
Vi har prøvet at “lade som ingenting”, bare sagt nå og hjulpet hende med nye underbukser. Vi har prøvet at skælde lidt ud. Vi har sagt “æv hvor ærgerligt” og forsøgt sammen med hende at finde ud af hvorfor det denne gang gik galt. -Måske var hun lige midt i en leg. Vi har lovet hende en gave hun ønsker sig hvis hun er “drypfri” i en periode, (måske ikke så smart, men vi var efterhånde løbet tør for gode ideer.)
Hun virker ikke meget ked af at der er uheld, men kan dog af og til syntes at det er lidt pinligt
….
Vi må ofte insistere på at hun skal tisse fx. inden vi skal på tur, når vi kommer hjem fra børnehave osv. Vi oplever det som om at hun har svært ved at acceptere at hun skal bruge tid på sådanne noget??!! Har iøvrigt ofte svært ved at stoppe en leg/aktivitet og begynde på en ny.
Der er ingen symptomer på en cystit, men måske skal vi lige få det undersøgt bare for en sikkerheds skyld!
I dag er det sket 3 gange….dette er dog slet ikke normalt, måske er tre gange hver uge et godt gæt.
Hun blev storesøster lige inden hun fyldte 4, der har ikke rigtig været tegn på jalousi og drypperiet er hverken blevet værre eller bedre!
Har du nogle gode ideer til hvilken strategi vi skal springe til??
På forhånd tak
/Hav2807