Hej
Vi er en familie på 3, mor, far og en pige på 10,5 måneder. Jeg (mor) er startet arbejde igen for 2,5 måned siden, og far går hjemme på barsel, så vores datter er ikke startet i institution endnu.
Det er indtil videre gået rimelig problemfrit – selvfølgelig ikke helt problemfrit, det er der jo ikke noget, der er. Vi er altid gået meget efter, at hun skulle have lov til at føle sig tryg. De første 2,5 måned af hendes liv var hun hos mor eller far HELE tiden. Det var hårdt, men det gav pote, for pludselig havde hun brug for at sove selv, og kunne ikke finde ro i vores arme.
Indtil for 1 måned siden havde vi ikke de store udfordringer med lurerne om dagen, ej heller at falde i søvn om aftenen. Om aftenen har vi fast rutine med at hun får flaske og læst en godnat-historie, og så lægger vi os ned (hun sover i tremmeseng på vores soveværelse), og hun faldt i søvn på max 30 min – for det meste mindre. Det, synes jeg, var acceptabelt.
Nu har det ændret sig. Hun havde sin første forkølelse, da det vendte. Det er jo naturligt, at det i en sygdomsperiode ikke kører på skinner, men så skal det jo gerne vende tilbage til normalen, når hun bliver rask. Om dagen går det fortsat nogenlunde. Hun står op kl 7-7.30, vi hygger os inde i sengen, da hun jo ikke skal i institution. Står op og spiser morgenmad efter 20 min og gør os ellers klar til dagen. Så leger vi og hun kommer ud til sin formiddagslur 10-10.30 og sover 3-5 kvarter.
Så spiser vi frokost, rugbrødsmad. Leger, går evt. en tur med hende i klapvognen. Hun kommer så ud at sove igen klokken ca 15. Så sover hun igen 3-5 kvarter. Det vil sige hun vågner mellem kl 16 og kl 17.
Så spiser vi aftensmad kl 17.30. Leger, får nattøj på og leger lidt igen. Til sidst får hun natmad, havregrød og så sætter vi os ligeså stille ned, og hun sidder bare ved mig og kigger på sin far eller på hvad der nu foregår omkring hende.
Alt foregår meget stille og roligt på denne tid af dagen – vi er jo kun os tre. Nu er kl 20. Så varmer vi en flaske, går ind på soveværelset, hun drikker flasken, får læst godnathistorie i 5 min og så skal vi sove. Jeg slukker lyset, så der er lige nøjagtig lyst nok til, at hun kan se rummet og mig. Hun virker bestemt ikke utryg.
Men så går ”tornadoen” i gang, som vi kalder hende. Inden jeg får set mig om, har hun vendt sig om på maven og er på vej til at rejse sig. Jeg vender hende om og siger, ”nu skal du ligge ned og puttesove”. Det gentager sig så – ja måske i 30 min., hvor jeg også engang imellem prøver at lægge en arm om hofterne på hende for at få hende til at falde motorisk til ro. Så kammer det over for hende på et tidspunkt, og hun begynder at blive ked af det. Typisk efter hun lige har været ved at finde ro. Det er ikke fordi, hun er bange, hun græder, ”bare” ulykkelig.
Så tager jeg hende op og forsøger at trøste hende, for det meste lykkes det efter at hun er visset lidt men alt i alt ender vi på 1t-1t og 30 min og det er altså for lang tid og synd for hende, at det skal komme dertil hver aften, at hun bliver ulykkelig og ikke kan finde ro.
Har du nogle gode råd? Det håber jeg!
Vi har talt om kun 1 lur om dagen, men hun virker træt til begge lure og også om aftenen, men der sker noget, når hun rammer madrassen! Så kan hun ikke finde ro.
Vi har forsøgt at putte hende tidligere, så hun ikke er overtræt men også uden held.
Mvh.