Hej Helle.
Jeg skriver ang. min dreng på 5 år. Han er en sund, rask og yderst kvik dreng. Han har mod på livet og er meget vellidt af kammeraterne i børnehaven.
Han begyndte at bruge potte som 1.5 år gammel og smed bleen om dagen, da han blev 2 år. Det gik bare så fint og uden problemer og helt i hans tempo.
Nu kommer problemet så. Han bruger stadig ble om natten og den er oftest drivvåd om morgenen. Sidste sommer havde han en måned han var tør, men ikke siden.
Han har egentlig ikke været generet af det, da vi heller ikke har gjort et problem ud af det. men nu er lillebror på knapt 4 år blevet helt blefri og det har naturligvis sat nogle tanker i gang hos den store.
Vi har talt lidt om det med ham, men vi ved ikke rigtig hvordan vi skal gribe situationen an.
Vi har prøvet at tage ham op og tisse når vi selv gik i seng, men det gjorde ingen forskel. Jeg tænker det måske heller ikke er nogen god idé, da han jo er halvsovende imens.
Med til historien hører, at faren også havde de problemer, frem til han var godt 7 år.
Håber på nogle råd til, hvordan vi skal gribe det hele an.
På forhånd tak.