Kære Panel,
Vores søn, Mikkel, er 1 år og 8 måneder og vi har siden han var 10 måneder kæmpede med putning og at han vågner omkring kl. 22.00 og vil ikke sove i sin egen seng mere.
Til daglig er han en utrolig glad og kærlig dreng, som er rigtig god til og lege med andre børn, lige meget hvilken alder de har. Han er meget glad for sin dagplejemor og de andre børn. Han er en meget aktiv dreng, som elsker og være ude. Og der er ikke de store problemer med ham i hverdagen.
Nu går det nogenlunde med putningen, det tager ½ time. Han roder rundt, leger med bamserne, op og stå osv. Vi bliver ved med at lægge ham ned, til han bliver liggende og putter/ lægger sig til og sove. Nogen gange skal det til sidst siges i en hård tone, at nu skal du lægge dig til at sove. Vi snakker ikke med ham, når vi lægger ham ned.
Det. der er det store problem, er, at vi helst skal være inde i rummet. Men jeg er dog i tvivl, om det bare er pyller, når vi går og han begynder og græde, for jeg synes ikke, det er hysterisk gråd, men hvordan viser vi ham tryghed og at vi er lige inde i stuen?
Jeg tror nemlig, at det er fordi, han synes, det er hyggeligt, at vi er der. Info: Han har værelse lige ved siden af stuen, så han kan høre os og se lyset fra stuen.
Spørgsmålet er: Skal vi putte ham og sige godnat og så lige så stille gå ind i stuen? Så rejser han sig op og kalder på os og når vi ikke kommer, begynder han og græde, så går vi ind til ham og lægger ham ned, uden og sige noget, og så blive ved indtil han falder til ro eller hvad skal vi gøre?
Nu til vores andet problem, som er det største. Han vågner mellem kl. 22.00-23.00 og så har vi svært ved at få ham til at falde helt hen i en dyb søvn igen. Og til sidste tager, vi ham med op i vores seng. Ved godt at, det er den store fejl, vi har gjort, men det har bare været det nemmeste, da vi jo skal op på arbejde og nok ikke har kunnet overskue det, for han lægger sig selvfølgelig bare til og sove i vores seng og vågner stort set ikke i løbet af natten. Hvordan får vi ham til at sove hele natten i sin egen seng på en god måde?
Lidt af mine tanker/ problemer: Vi har altid gerne ville have 2 børn, men nu her efter at vi har bøvlet med hans putning og sovning i egen seng, har manden meddelt, at han ikke skal have flere børn, så det tror jeg, har været med til, at jeg nogen gange har valgt den nemme måde, for at der ikke skulle blive en negativ stemning. Og jeg ikke har ladet ham tage over. Så jeg går hele tiden på tåspidserne for, at Mikkel ikke er bøvlet, da jeg rigtig gerne vil have et barn mere på et tidspunkt. Og det gør et eller andet sted bare tingene meget værre, men jeg ved ikke lige helt, hvordan jeg skal takle det.
Et problem jeg har haft, har været, at jeg ikke kunne sige, at Mikkel var træls eller bøvlet, fordi jeg har været bange for, at jeg så var en dårlig mor. Det har vi fået snakket om og jeg er kommet der til at jeg nu godt kan sige at det og at det er ok, at synes det, når han jo er det :o) Og det har gjort det meget bedre der hjemme, da min mand følte, at det kun var ham, der syntes det. Så jeg tror faktisk, nu efter jeg har tænkt meget over det, at det måske ikke er det, at Mikkel har været bøvlet, men den måde, jeg har prøvet og takle det på, som egentlig er en forkert måde.
Vi skal selvfølgelig have det diskuteret, for det er ikke fair, at han bare siger, at han ikke vil have flere for det er jo ikke kun ham der skal bestemme det, men jeg vil jo heller ikke have at ægteskabet går i stykker, fordi jeg absolut vil have et barn mere. Mikkel bliver snart 2 år og alle er begyndt og spørge om hvornår, vi skal have en til og hvad er det lige man svare så? Nogen gange er jeg lige ved at eksplodere at følelser og tanker inden i.
Nå, så kom der lige hul på bylden og ved slet ikke, om I kan kommentere på det, men rart at få luft. For det er ikke altid nemt og snakke med veninderne for de siger bare, at selvfølgelig får I en til og det kan jeg ikke bruge til så meget :o)
Ser frem til gode råd.
På forhånd tak.
Venlig hilsen