Hej Else!
Jeg har før været rigtig glad for dine svar og har nu et nyt spørgsmål.
Vi har en datter på 12 mdr. som vi netop er begyndt at køre ind i dagpleje. Problemet er, at hun bliver meget ked af det, når de andre børn kommer tæt på, og kravler op i hovedet på hende. At de tager tingene ud af hånden på hende accepterer hun ved at finde noget nyt at lege med. Hun har aldrig haft den store interesse i andre børn, men henvender sig meget til voksne hvortil hun griner, smiler og gerne vil lege. Men hvad gør vi for at hun lærer at omgås andre børn og ikke lader sig gå på af at de kommer tæt på.