Hej fagpanel
Jeg skriver til jer ang. min datter på 2½ år, som er en værre lille krudtugle – fuld af energi og en god portion stædighed. Problemet er, at hun er enormt provokerende over for sin storebror på 4 år, som er en helt anden type, stille og rolig og noget mere fornuftig.
Han er inden for de seneste 4-5 måneder blevet rigtig god til at sige til os, når Tilde er ude efter ham (bider eller slår, som regel uden grund, men tilsyneladende af rastløshed, fordi hun vil lege osv.), og ikke give igen, som han ellers gjorde tidligere.
Vi praktiserede en overgang konsekvente timeouts for dem begge i sådanne tilfælde, men det lod ikke til at nytte, og nu har vi i et stykke tid gjort det, at vi giver ham en masse opmærksomhed, og hende ingen, når hun er bisset over for ham.
Bideriet er stoppet, men hun er stadig ret streng ved ham. Hvordan får vi det stoppet helt, om muligt?
Gerne på en måde, der gør, at vi undgår at pylre for meget om ham ved at overøse ham med, at det er synd, og hvor gør det ondt, osv., så det bliver ude af proportioner med opmærksomheden på, hvad der jo som regel ikke er alvorligt.
Vi vil dog gerne “gøre” noget, så han ikke bare oplever, at vi er ligeglade med, at hun tjatter til ham… Det skal siges, at jeg, mor, generelt ikke er for god til at lade dem løse konflikterne selv, og at tingene nemt kan gå op i en spids herhjemme om eftermiddagen, hvor jeg som regel er mere eller mindre alene med dem og deres lillesøster på 2 mdr.
De store er begge afsted og godt stimuleret om formiddagen, og vi forsøger at tage dem på legeplads, organisere indendørsleg osv. så godt, vi kan, men det kan være lidt udfordrende med de tre små, især da
Tilde har enormt svært ved at koncentrere sig om noget som helst, måske forstærket af, at hun er meget for tidligt født?
Jeg håber, I kan hjælpe hurtigst muligt.
Med venlig hilsen