Hej!
Min datter på knap 4 år har efter en episode i børnehaven, hvor hun har fået en del sand bl.a. ned ad ryggen af nogle af drengene ude på legepladsen ikke ønsket at komme i børnehave, men vil nu gerne, hvis blot hun må blive indenfor.
Hun er til daglig et normalt og udadvendt barn, så derfor har vi svært ved, at hjælpe hende, da denne problematik er ny for os.
I dag oplevede vi, at en af pædagogerne ville tvinge hende til, at blive ude, hvilket resulterede i, at vores datter brød helt sammen, og vi tog hende med ind, hvor hun så sidder hele dagen og venter på, at blive hentet.
Hvordan hjælper vi hende bedst muligt? Dette har stået på i flere uger nu og før i tiden var hun så glad for, at komme derover og var altid ude trods vind og vejr.
På forhånd tak.
Mvh