Hej
Vores datter var ellers blevet rigtig dygtig til at falde i søvn selv og sove igennem.
Vi har ellers haft vores kampe med hende siden fødslen, men omkring 1 års alderen vendte det pludselig. Vi kunne lægge hende i seng kl 19 og sige godnat og sov godt, og så lagde hun sig selv til at sove lige indtil kl 6 næste morgen.
Nu den seneste måned vil hun ikke længere falde i søvn selv. Hun skriger med det samme, når vi forlader hendes værelse. Det ender med, at vi må sidde ved hendes seng og stryge hende på hovedet indtil hun falder hen (ca. 30 min)
Hun vågner 3-4 gange om natten og så må vi igen sidde ved hendes seng indtil hun falder hen. Hun er meget opmærksom, og kigger hele tiden, om vi stadigvæk er der.
Hvis vi forlader hende, inden hun sover, så skriger hun i vilden sky og bliver ved, indtil vi bliver hos hende.
Hvordan griber vi bedst denne situation an?
Vi vil så gerne tilbage til den gode rytme, hvor hun selv falder i søvn og ikke vågner flere gange i løbet af natten.
Det skal også lige siges, at hun er meget lydhør. Den mindste knirken imens hun sover, så vågner hun straks. Efterhånden tør vi jo dårligt nok bevæge os, når hun sover!
Håber I har nogle gode råd!
Mvh