Mary
Kære Mary.
Forandringer kan være svære både for forældre og for børn. At du er stoppet med at amme om natten er nødvendigvis ikke årsagen til din søns forandrede måde at være på om dagen.
Helt umiddelbart tænker jeg det er vigtigt, at du bliver ved med at give din søn ske-mad om dagen – selvfølgelig med vand eller mælk at drikke efter måltidet. I hans alder kan han spise 2 – 3 hovedmåltider med ske-mad, og 2-3 mellemmåltider. Ved hvert måltid får han tilbudt væske af kop eller en tår bryst/flaske, når han har spist maden først.
Jeg synes det vil være fornuftigt af jer, at holde fast i den nye rytme, som han sikkert lige skal bruge lidt tid til at vænne sig til. I den periode er det rigtig godt, om I har ham meget nær på jer i løbet af hans vågne tid fx på skødet, I kan bære ham rundt, lege med ham på et tæppe på gulvet osv.
Jeg håber, at I alle (også jeres søn) snart har vænnet sig til den nye ”rytme”.
Mange hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske PhD