Hej
Jeg har en datter på 7 uger. Det er en længere historie og snart 2 uger siden dette problem opstod.
Hun viste og prøvede på at komme med afføring, men der skete ingenting. Vi kørte ind på hospitalet, hvor de tømte hende med en tarmsonde. Hendes afføring så og lugtede normalt og hun var helt afslappet bagefter.
Nogle dage efter sker det samme igen, urolig om aftenen, på grænsen til utrøstelig og virker besværet/prøver at komme af med afføring. Vi tager derfor ind på hospitalet igen.
Hun ammes kun og hun prutter en del over dagen.
Inden det blev sådan her, havde hun afføring 2-3 gange pr dag.
Kan det virkelig passe det kan ændre sig så radikalt? Vi udfører mavemassage inden hun skal ammes, hvor hun så ofte spiser 20-30 min efterfølgende. Hvis hun herefter er urolig, så lægger vi hende på maven på armen (let tryk på maven) eller på skulderen, dette gør hende rolig.
Lægerne vi har snakket med, mener ikke, hun er forstoppet, eller har problemer med mælken.
Men som sagt fra 2-3 gange pr. dag til ja, hver 2.- 3. dag? Er der nogle andre ting, vi kan gøre ved al den luft, hun har i maven?
Med venlig hilsen