Hejsa.
Jeg skriver fordi, jeg er i tvivl om hvordan jeg skal forholde mig til min søns (der lige er blevet 7 mdr) opvågninger om natten.
Om dagen sover han fint (ca 4 timer fordelt på to gange) Han er glad og tilfreds i løbet af dagen. Men om natten, er dagene MEGET forskellige. Vi har et par dage, hvor han sover stortset igennem fra 19.30- 6.00, men pludselig vender det, og han vågner op mange gange. Først på aftenen kan en sut hjælpe, men efter midnat bliver han meget ked af det, og han kommer over til mig og får bryst, hvor han sutter længe- indtil jeg ikke orker mere og giver ham en sut, og vi falder i søvn. Derefter kan han vågne en del gange og kl 6 går det som regel ikke mere, og vi står op.
Jeg synes jeg har prøvet en del, både det at tage ham over til os og give bryst eller flaske, eller nægtet ham mad, tænder ser det heller ikke ud til at være- har ikke fået nogle endnu. Han spiser okay om dagen, ca 4 måltider, så tror heller ikke det er sulten der plager. Men jeg er i tvivl, om han skal have al den trøst han har brug for? eller skal jeg være mere “hård” og lade ham ligge? Skal lige siges at han er god til selv, at falde i søvn, når vi putter ham. Vi oplever tit at efter en uge med afbrudt søvn, så tager han et par dage med god søvn.
Mvh Louise