Hej hos sundhedsplejersken.dk.
Jeg skriver til jer med et håb om at ‘forstå’, hvad der sker med vores søde 9.5 ugers gamle pige.
Vores pige var en stor pige fra fødslen; knap 4600 g og 57 cm lang. Sund og rask! Hun vejer nu noget over 7.5 kg og er meget lang. Jeg ammer hende, og det fungerer upåklageligt! Jeg har masser af mælk, og hun virker altid til at blive mæt. Hun har for nylig selv ‘justeret’ spiserytmen, sådan at hun om dagen spiser ca. hver 3./4.time, hvor hun før spiste meget oftere. Tilbyder jeg (af gammel vane) brystet i mellemtiden, vil hun ofte ikke ha noget. Min mand og jeg ser det som et godt tegn, at hun ‘siger fra’, når hun ikke er sulten.
Vores pige har fra start sovet super om natten! Hun sover i sin barnevogn inde hos os i soveværelset, og det har fungeret godt. Oftest sov(er) hun fra ved 21-22 tiden, en amning ved 3-4 tiden og så søvn igen til ved 7 tiden. Hun har også haft nogle nætter, hvor hun sov helt igennem, uden amning.
Om dagen sover hun ligeledes gode lange lure (ofte en på 3 timer om formiddagen, igen en tidlig eftermiddagslur på 2-3 timer og så en kortere lur sen eftermiddag). Det er rigtig fint, men disse dagslure foregår KUN på mig, hvilket er en stor udfordring at holde ud og til.
Vi kan som regel lægge hende (sovende) i vugge/stillestående barnevogn, og så sover hun 45 min og vågner (grundet alm søvnrytme, har vi læst os frem til). Hvis hun skal være udhvilet er eneste mulighed her at tage hende op og gå rundt med hende i armene, til hun sover og så lade hende fortsætte luren hos os – mest mig. Lægger vi hende igen, vågner hun!
Lægger vi hende når hun næsten sover, vågner hun helt op, kigger nysgerrigt på alting og begynder så efter et godt stykke tid at græde. Hun kan kun falde i søvn i mine arme – ind imellem også i min mands, på en go dag! Vi har prøvet at forebygge, at hun vågner, ved at vugge hende lige inden de 45 min er gået, men det virker ikke.
Barnevognsture er desværre (heller) ikke en sikker vinder hos os. Hun kan indimellem fortsætte sin lur deri, hvis vi lægger hende sovende og går med hende, men hun vågner oftest efter et stykke tid, selvom vi stadig går med hende i vognen. Og så er hun ked af det! Og græder meget voldsomt – og længe.
Lægger vi hende i vognen, inden hun sover helt, men hvor vi kan se, at hun er tæt på søvn, kan hun indimellem godt falde i søvn på turen, dog altid efter gråd og hun vågner stensikkert, hvis vi stiller vognen – og som nævnt også ofte mens vi stadig går. Ofte græder hun bare i vognen og falder ikke i søvn.
Når hun ikke sover, er hun (hvis hun altså er udhvilet) en virkelig glad pige i rigtig go kontakt! Hun smiler, snakker til os, griner og kan sagtens selv ligge på legetæppe o.l i op til en halv time. Hun virker rigtig veltilpas, og vi er meget glade for hende!
Det første 4 ugers ‘tigerspring’ mærkede vi meget tydeligt hos vores pige. Hun ville kun være hos mig, var urolig, sov dårligt om natten – og vågnede pludselig en morgen og smilede meget klarere, var mere opmærksom, kiggede anderledes på ting osv. Springet i uge 8 … Virker til bare at forsætte….. Hvis det altså er det, der sker nu.
For præcis en uge siden ændrede nætterne sig! Hun vågner nu flere gange om natten (i nat hver time) og vælter rundt i vognen med fuldstændig åbne øjne. Vi vågner ved denne rumsteren, men lader hende ligge – indtil hun begynder at græde, og den er sikker hver gang!
Hun virker kun sulten ved første ‘opvågnen’, får et stort måltid (begge bryster) men de følgende gange virker hun ikke sulten, men falder alligevel kun til ro, hvis hun blir lagt til brystet – sutter så i 2 min og falder så i søvn! Det virker kun til at forstyrre hendes søvn yderligere, hvis hun ligger hos os, eller hvis jeg ammer liggende.
Hun er ligeledes pt urolig om dagen og har lidt sværere ved at sove – og KUN hos mig, hvis det skal lykkes.
Vi kan ikke få hende til at bruge sut! Vi har forsøgt på alle tænkelige måder, men hun vil bare ikke.
Vores sundhedsplejerske siger, at vi skal øve hende i at falde i søvn selv, at hun bør lære det nu; lægge hende, tage hende op og trøste mm, og vi har virkelig forsøgt, men det gir os kun en fuldstændig ulykkelig og voldsomt ‘hysterisk’ pige, der efterfølgende slet ikke kan falde til ro.
Vi er i tvivl om, om vi ‘bare’ skal leve med tingene, som de er nu, eller om vi skal forsøge nye ting.. Både ift pt. søvnløse nætter, lurene på mig, falden i søvn hos mig osv. Vi vil jo gerne gi hende al den tryghed, hun har brug for, men vil jo også gerne ‘lære’ hende hvordan vi gerne vil ha, tingene skal være – det er svært at finde vejen frem, synes vi.
Vi har en bæresele, som dog er meget tung for min ryg og som vi derfor ikke bruger så tit – og de vågne stunder er de nemmeste, der er hun glad, sjov og tilpas.
Er der nogen tanker hos jer omkring det beskrevne? Lyder det normalt? Er der tricks til nætterne, eller vender den slags normalt selv igen?
Mvh.