Hej Lars
Som du selv skriver, så er din søn en stor dreng og det, at han nu spiser mindre end vanligt, er en naturlig måde, at regulere sin vækst på. I første leveår tre-dobler børn deres vægt, mens de i andet leveår kun tager 2-3 kg på, så de spiser derfor mindre end tidligere i forhold til deres størrelse.
Så når han leger med maden, så skyldes det til dels, at han ikke er sulten og til dels, at han skal prøve, hvad han må og ikke må, når det drejer sig om spisesituationer. At han ikke laver unoder i vuggestuen, men spiser pænt der, er fordi han ved, at det er jer forældre, der er dem ”der viser vejen”.
Det er jer, han er tættest knyttet til og derfor jer som han søger guidelines hos, for hvad han må og hvad han ikke må. Nogle kalder dette ”grænser”, men jeg synes, at grænser er for snævert et ord og jeg associerer til ordet afgrænsning. Men dit barn har brug for, at du sætter rammerne for hvad han må og ikke må, - at du guider ham gennem de mange ting, som han skal lære bl.a. hvordan han håndterer spisesituationer og fx spørgsmålet om, må han kaste med maden?
Når han skubber maden væk, så spørg om han er færdig og fjern så maden. Så hjælper du ham med at fortælle ham, at så slutter måltidet. Og spiser han småt i en periode, så skal han nok indhente det på et andet tidspunkt fx i vuggestuen.
At Viktor synes, at det kun er far der duer til at putte, skyldes udelukkende en vane og den kan I ændre, hvis I har lyst til det. Han vil sikkert brokke sig i en periode, men hvis I står fast på, at mor også kan putte, så vil han efter et stykke tid acceptere det.
Det er det samme problem med hans ændrede nattevaner. I må bruge tid på at ændre dem og være enige om, at det er det I vil og han bare skal vænne sig til en ny gammel vane, nemlig at sove hele natten i egen seng.
Når han vågner om natten og vil ind i jeres seng, så sig til ham, at han skal sove i sin egen seng. Han forstår, hvad I siger og vil sikkert brokke sig, men jo mere overbevisende I siger det, jo kortere er perioden, hvor han vil brokke sig over jeres beslutning.
Og som forældre skal I være enige om, at det ikke er synd for ham, at han skal sove i sin egen seng (til trods for, at han græder og prøver at meddele jer, at han er utilfreds med jeres beslutning). Vær enige om at dobbeltsengen tilhører jer.
Jo, mere overbevisende I virker, jo kortere periode med brok fra hans side. Og hvis Viktor er i vane med, at det er far, der putter ham pt. , så vil det muligvis være en fordel, at det også er far, der putter ham, når han vågner om natten.
Jeg håber, I snart får nogle nætter med mere søvn.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.