Hej
Skriver til jer for at få nogle gode råd ang. min datter. Hun er 6 måneder.
Sagen er den, at jeg har store problemer med at få min datter til at spise og sove ordentligt.
Hun har siden hun var spæd, spist “sært” når hun lå ved brystet. Hun spiser ofte, men ligger MEGET
kort tid ved brystet (kun 5 min måske). Har kæmpet, og kæmper selvfølgelig stadig med at “tvinge” hende
til at ligge der længere. Når hun spiser, slipper og hun brystet hele tiden, får derefter at tage det igen. Og sådan forsætter det i de 5 min. jeg måske er heldig, hun vil ligge hos mig.
Jeg har masser af mælk, kan mærke mine bryster oftest er spændte, og mælken står altid ud i en stråle, så det er altså ikke fordi der ikke er noget. Hun er ofte ked og ratløs når hun ligger og ammer. Det er så frustrerende.
Jeg har læst om overproduktion, og synes at symptomerne passer på min datter. Har dog prøvet diverse strategier for at sænke produktionen, dog uden synderlig effekt.
Vi prøvede forholdsvist hurtigt (da hun var 3 måneder ca) at introducere flasken for hende, da jeg så håbede hele hendes spisemønster ville forbedres. Men nej. Min datter NÆGTER at tage flasken. Nu har vi prøvet alle tænkelige flasker og suttehoveder, alle slags mme og vællling samt min mælk i flasken. men hun vil bare IKKE. Vi har prøvet at starte med amning, og så liste flasken i munden på hende, at det var far der giver flaske, at hun “sultes” så hun nærmest er tvunget til at tage den af sult. Men intet af det virker!
Da hun fyldte 4 måneder, startede vi på grød, og giver det jævntlig, for det meste til middag og aften. Men det er heller aldrig blevet nogen succes. Vi har ligeledes her prøvet en masse, hjemmelavet grød, færdiggrød, hapser af diverse ting osv. Hun virker bare ikke særlig glad for dette heller. Har ikke på noget tidspunkt fået en hel portion i hende, som oftest er det en 5 skefulde hun spiser uden “tvang”, og derefter kan vi sidde alt fra en halv til en hel time, hvor vi prøver og prøver at liste lidt flere skefulde i hende. Så normalvis spiser hun måske en 1/4 del af en portion på 1 dl 🙁
Hun har aldrig sovet igennem, nærmere tværtimod. Om dagen melder hun sig ofte og vil have mad, ca. hver 2 time, og spiser som tidligere beskrevet sært. Når hun spiser sådan, så har jeg har egentlig ikke opfattelsen af at får særlig meget ned. Om natten melder hun sig oftest ca 1 gang i timen, nogen gange mere, og fordi hun er så trært når hun vil have mad, virker det som om hun her får mere. Hun kan ihvertfald ligge ved brystet uden at vride sig og blive ked (ikke ret meget ihvertfald).
Vi synes alle (både mor, far og storesøster) at det er ved at være lidt nedslidende at skulle fungere med så mange opvågninger i løbet af natten.
Ved godt at børn på 6 måneder egentlig ikke behøver mad om natten. Men min den store pige gav jeg en “kold” tyrker og nægtede hende bryst den ene gang hun plejede og melde sig. Men den taktik kan jeg jo ikke prøve på min anden datter. Da det tydeligvis er om natten hun spiser sig mæt.
Kan virkelig mærke på hende, at min mælk SLET SLET ikke er nok for hende længere, og det selvfølgelig er derfor hun stadig ikke sover igennem, samt grunden til hendes nat rytme, men når hun ikke vil tage flasken på nogen måde, og bestemt ikke er glad for grød, så ved jeg snart ikke hvad jeg kan gøre??
Hun har helt fra spæd, faktisk været meget syg, bla. med falsk strubehoste, væske på ørerne, og halsbetændelse, og hun er faktisk rigtig tit klattet og skidt.. 🙁 Lige nu er hun i behandling for halsbetændelse. Kan det have noget med min overproduktion at gøre at hun er så meget syg, eller bør forklaringen findes et andet sted??
Da hun skulle have pencillinen for den halsbetændelse vejede lægen hende, og jeg konstaterede hun faktisk havde tabt sig 100 g siden sp vejede hende lidt over en måned forinden.
Hun er en stor pige (68-69 cm, 6800 g), så er umiddelbart ikke bekymret. Men kan da alligevel ikke lede være at tænke på at hun bør tage på.. Hmm..
I løbet af de sidste par dage er hun gradvist dårligere og dårligere til at ligge ved brystet, hun bliver bare så hurtigt ked. Har ligeledes lagt mærke til at hun river sig rigtig meget i ørene hele tiden. (lægen har undersøgt, og fundet væske på ørene, men pga små øregange kan han ikke komme til at kigge helt ind, så ved ikke om hun måske kunne have møb)
Ved snart ikke, hvad jeg skal gøre med hende, er efterhånden ved at være noget tyndslidt og frustreret over dette “cirkus”. Håber virkelig på at I kunne have nogle gode ideer til at hvad man gør med sådan en størrelse??
Pu ha, det blev vist en noget lang smøre. håber i kan finde hoved og hale, og finde tid til at svare 🙂
Med venlig hilsen