Hej Bente.
Min kæreste og jeg står desværre i den situation, at vi skal gå fra hinanden, hvilket er meget hårdt. Det var bestemt ikke sådan jeg havde troet, det skulle gå, og slet ikke da vi fik vores dejlige søn for lidt over 2 år siden. Nu står vi jo, som så mange andre, overfor spørgsmålet, hvor meget skal han være hos mor og hos far. Må indrømme at jeg bestemt ikke er tilhænger at halvdelen af tiden hos hver af os, synes jeg har hørt at det godt kan være stressende for børn, og at de har brug for et fast sted hvor de hører til, hvad mener du om det?
Jeg havde selv forestillet mig at far skulle hente ham i institution om torsdagen og have ham indtil mandag hver anden weekend, hvilket jeg tror min kæreste synes er ok. Han havde dog luftet tanken om at vores søn skulle være halvdelen af tiden hos hver af os.
Er det rigtigt at faderen har denne ret, når barnet er 3 år? Vores søn har jo indtil nu været en alm. glad lille dreng, men jeg tænker selvfølgelig på hvor meget det kommer til at påvirke ham?
Jeg tror ikke, at han vil forstå, hvis vi forklarer ham at far skal flytte i sin egen lejlighed, han er lidt bagud mht. sprog endnu. Det er begrænset hvor meget han kan sige, men han har nu altid været lidt bagefter de andre, måske fordi han blev født 5 uger før termin? Og skal vi prøve at forklare ham, hvad der skal ske eller hvordan?
Hvor meget vil han i sin alder forstå, når først hans far flytter, og kan vi så forvente en reaktion fra ham? Jeg håber at vi, hans far og jeg vil kunne støtte og trøste ham i tiden der kommer, for det er selvfølgelig svært for alle parter. Ser frem til at høre fra dig.
Mvh.