Kære Bente,
Jeg rammer måske lidt udenfor kategori, men ved ikke, hvor jeg ellers skal gå hen. Jeg har en ok læge, men på det seneste har jeg følt mig lidt som en belastning, så nu prøver jeg her. Jeg er i den uheldige situation, at jeg begyndte mit liv som mor med en værre efterfødselsreaktion. Heldigvis går det bedre nu.
Vi har et godt netværk, jeg har en god terapeut (som ikke ved noget om medicin) og tager citalopram 30 mg. Jeg har været i medicinsk behandling i 2 ½ mdr og haft det godt med det. De sidste fire dage har jeg dog haft kvalme og diarre. Tænker, at det er bivirkninger, der nu er begyndt at melde sig. Kan det være tilfældet?
Overvejer at trappe ned med medicinen/stoppe, da jeg jo heldigvis har det meget bedre. Og konstant diarre og kvalme er også en høj pris at betale som førstegangsmor til en dejlig dreng på 6 mdr., der har brug for en nærværende og aktiv mor. Hvad mener du?