Hej Rt80
Din datter er nu 4½ måned og du kan have ret i dit gæt ang. at det kan være sult, der vækker hende om natten. Men det kan også være, at hun nu får mange nye indtryk - i takt med hun udvikler sig- og det giver måske nogle drømme, der forstyrrer søvnen.
Har du fået menstruation, så kan det være forklaringen. Det er ikke ualmindeligt, at nogle kvinder oplever, at deres barn afviser brystet, eller kun spiser kortvarigt, lige omkring det tidspunkt hvor de får menstruation. Men det plejer dog at fortage sig efter et døgns tid.
Hvis det er sult, der vækker hende, så kan du forsøge, at øge din mælkemængde ved, at du tager en hel dag, hvor du bare slapper af på sofaen og ikke laver andet end at amme, alt det din datter orker. Det vil give bonus næste dag, hvor du vil opleve en øget mælkeproduktion.
Endelig så er din datter så gammel, at du godt kan begynde at tilbyde hende lidt skemad. Hvis du starter på skemad, inden hun er fyldt 6 måneder, så husk at det skal være glutenfrit, den mad du tilbyder hende, fx. ris, maj eller hirsegrød.
Håber du har fået lidt inspiration af mit svar.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand,scient.soc.