Hej Camilla
Hvis du anvender modermælkserstatningen med det samme, umiddelbart efter tilberedningen, så kan du fint gøre det med vand fra koldtvandshanen.
Men hvis du laver flere flasker ad gangen, der ikke skal bruges med det samme, så skal du fortsat anvende kogt vand. (Og flaskerne skal selvfølgelig også fortsat opbevares i køleskabet):
Nu, hvor dine drenge er fire måneder, så kan du fint give dem vand af kop fra koldtvandshanen. Nogle børn kan godt lide det kolde vand, mens andre foretrækker, at det er lunet lidt. Men du må ikke blande vand i fra varmtvandshanen til at lune det kolde vand. Sæt istedet vandet i mikroovnen i få sekunder eller hæld en lille sjat kogt vand i.
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.