Hej Else.
Vi har brug for hjælp og vejledning omkring tilberedning af modermælkserstatning. Vi bruger pulverblandingerne og har egentlig godt styr på, hvordan dette gøres – kogning af vand, sætte kogt vand på køl i flasker, flasken opvarmes senere i et vandbad osv. – hvilket vi gjorde i starten.
MEN efter at have læst et godt råd omkring hvordan man nemt kan tilberede flasken når man er på tur, begyndte vi langsomt også at gøre dette herhjemme – Vi har en termokande med kogt vand stående, samt en flaske med koldt kogt vand stående på køl – og når flasken så skal tilberedes blander vi de to, så vandet får den rette temperatur – herefter blandes pulveret i. Det er meget hurtigere end at skulle varme koldt vand op i et vandbad, men er det OK at bruge denne metode hver gang og ikke kun på tur??
Jeg undrer mig nemlig over, at ingen andre tilsyneladende gør sådan?
På forhånd mange tak.
Mvh